Delegeretmøde 2012

Hvad er delegeretmøde?

Delegeretmøde er korpsets øverste myndighed. Det svarer til generalforsamlingen for andre foreninger.

Delegeretmøde bliver afholdt hver 3. år og her beslutter vi, hvor vi ønsker korpset skal bevæge sig hen de næste år.

På delegeretmødet, bliver medlemmer af Hovedbestyrelsen valgt. Det er også her delegeretforsamlingen tager stilling til eventuelle vedtægtsændringer og godkender regnskab.

Hvem kan deltage på delegeretmøde?

Alle medlemmer af De grønne pigspejdere over 16 år kan deltage i delegeretmøde. Det samme kan medlemmer af grupperåd, så længe gruppen har tegnet overenskomst med Hovedbestyrelsen.

Bemærk dog, at ikke alle har stemmeret.

Hver region kan sende et medlem på delegeretmøde med en personlig stemmeret.

Grupper med minimum 15 medlemmer har en stemme på mødet. For hver yderligere 30 medlemmer udløses en stemme, således at grupper med 45-74 medlemmer har 2 stemmer - grupper med 75-104 medlemmer har 3 stemmer o.s.v.
Bemærk dog, at gruppen ikke har stemmeret, hvis gruppen skylder korpsafgift, som er forfalden tidligere end 3 måneder inden delegeretmødet.

Derudover har medlemmer af Hovedbestyrelsen hver en stemme.

Se vedtægternes §10.3 for nærmere bestemmelser vedr. adgang til delegeretmødet.

Hvor og hvornår?

Delegeretmøde 2012 afholdes den 12. - 13. maj 2012 på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter i Nyborg.

Tilmeldingsfristen er tirsdag den 10. april 2012 og du kan tilmelde dig lige her .

Deadlines

12. januar 2012
Der indkaldes til Delegeretmøde 2012. Samtidig opgøres medlemstal for at bestemme hvor mange stemmer hver gruppe har.

12. februar 2012:
Frist for indsendelse af forslag til delegeretmødets dagsorden og opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen.
Se regler herom i korpsets vedtægter.

27. april 2012:
Beretning og de seneste 3 års regnskab bliver udsendt til de delegerede.

Til toppen

Bookmark and Share