Pigespejdere i Rwanda tester kvinder for HIV og underviser i computer

15.05.2018

Batcha fra De grønne pigespejdere har netop været i Rwanda med Spejderhjælpen for at besøge Spejderhjælpens projekter, der hjælper børn med handicap i skole – og nåede også at møde pigespejdere fra Rwanda.


På Rukingo skole i Rwanda har de 83 elever med handicap nu fået bedre mulighed for at komme på toilettet. Der er nemlig kommet armlæn på de nye handicaptoiletter.

Det fortæller Batcha fra De grønne pigespejdere, som i sidste uge var med fire andre unge spejdere fra Spejderhjælpen i Rwanda for at følge med i Spejderhjælpens projekt om, at alle børn med handicap skal kunne gå i skole.

- Børnene på Rukingo skole var meget glade og ville hen og sige hej. Det var så godt at se alle de forbedringer, projektet har gjort. Blandt andet ramper til kørestole, skriver Batcha i sin rejsedagbog.

Hun oplevede, at alle børnene, de mødte på turen, var nysgerrige efter at hilse på danskerne og prøve at røre deres lyse hud.

Pigespejderne gør en forskel

Udover skolebesøg nåede Batcha også at besøge Rwanda Genocide museet, se en nationalpark, overnatte under myggenet – og møde pigespejdere fra Rwanda.

- Mens vi øver knob og bål i Danmark, tester de kvinder for HIV og underviser i, hvordan man bruger en computer. Meget forskellige mål, men vi er nu seje alle sammen, fortæller Batcha.

De fire danske spejdere oplevede også, hvordan pigespejderne i Rwanda gør en stor forskel for børn med handicap ved at besøge børnene og fortælle forældrene, hvorfor det er vigtigt at gå i skole.

Se flere af Batchas billeder på De grønne pigespejderes instagramprofil, og læs mere om turen til Rwanda hos Spejderhjælpen.

 

Om Spejderhjælpens projekt i Rwanda:

Projektet 'Uddannelse for alle' støtter børn med handicaps i Rwanda med at komme i skole og få vigtig uddannelse. Projektet er et samarbejde mellem Spejderhjælpen og Danske Handicaporganisationer og kører fra 2016-2018.

Rwanda ligger i det centrale Afrika og er på størrelse med Jylland. Der bor ca 11,9 millioner mennesker.

Mange forbinder Rwanda med folkemordet i 1994. Dette spiller også en stor rolle i landets nyere historie, men her 22 år senere prøver befolkningen at se fremad og opbygge et fredeligt og demokratisk samfund.

Læs mere på www.spejderhjaelpen.dk


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.