37 grønne pigespejdere løb 143 kilometer - i regnvejr

29.09.2017

Frederiksberg gruppe samlede ind til Spejderhjælpen med et sponsorløb, hvor gruppens pigespejdere tilsammen løb 143 kilometer og samlede over 10.000 kroner ind.


Hvordan kan man samle ind til Spejderhjælpsugen, så alle ens grønne pigespejdere kan være med? Det har Frederiksberg gruppe spurgt sig selv - og svaret blev “sponsorløb”.

 

- Vi har erfaring med, at sponsorløbet er vellykket, alle er glade og tilfredse, samt at vi tjener godt på det. Samtidig er det en nem måde at administrere og håndtere indtjening af penge for vores pigespejdere, siger en af Frederiksberg gruppes ledere, Charlotte ‘Solstråle’ Broksø Letting.

 

To uger før løbet får pigespejderne en sponsorseddel med hjem. På sedlen står både lidt information om sponsorløbet og Spejderhjælpen - og så er der et ark, som skal udfyldes af sponsorer. Pigespejderne skal skaffe så mange sponsorer som muligt, som vil donere penge for hver omgang, pigespejderen løber ved sponsorløbet (dog max ti omgange). Vil en sponsor donere 2 kroner pr. omgang, skal sponsoren altså betale 20 kroner for ti omgange.

Selve sponsorløbet foregår i Lindevangsparken i København, hvor der er en god grussti hele vejen rundt om parken på i alt 390 meter.

 

- Vi starter med en let opvarmning som sanglege og andet sjovt, hvorefter vi sætter løbet i gang. Lederne fordeler pigerne mellem sig og krydser af, når de har løbet en omgang. På denne måde er lederne tællere og heppere. Nogle af dem løber også et par omgange med pigerne, siger Charlotte.

Hele sponsorløbet varer i 45 minutter, hvor pigerne løber så langt de kan. Det bliver altid til omkring 10 runder pr. pige. Bagefter er der vand og snacks og en leg til at slutte af med.

- I år var vi meget ramt af regn, hvilket også ses på billederne. Fremmødet af piger var derfor ikke så stort som forventet. Men 37 piger mødte op og løb i alt 369 runder - det er i tilsammen 143,9 kilometer. I alt samlede vi 10.209 kroner ind, fortæller Charlotte.

 

 

 


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.