Sludder med forældrene efter spejder giver godt samarbejde

08.02.2018

Hvordan kan forældre og spejderledere bedst få gavn af hinanden? I Videbæk bruger lederne tid på at snakke med forældrene, når de henter deres piger efter spejder.


Kære spejder-forældre. Kender I det med, at man har travlt, når man henter sit barn til spejder og kun lige når at parkere bilen og gribe ungen, før man ræser afsted igen?

Det gør Bettina Sørensen fra Videbæk i hvert fald. Da hendes datter begyndte til spejder sidste år, oplevede hun, at hun altid skulle skynde sig videre, når hun hentede datteren til spejder. Selv det at blive fem minutter ekstra virkede som for lang tid.

Indtil hun opdagede, at spejderlederne ikke havde travlt med at komme hjem, når spejder var slut. 

- Tværtimod var de ofte kun lige ved at være færdige, og på den måde nåede forældrene også at se aktiviteterne. Som forælder viser det mig, at børnene og vi forældre er vigtige for lederne, og at de godt gider at være sammen med os, siger hun.

Sludderen giver en praktisk bonus

Det blev stille og roligt til en kultur, at forældrene snakkede med lederne, når de kom ind for at hente børnene og snakkede med lederne. Til sidst kunne Bettina slet ikke kunne undvære den lille uformelle hyggesnak og endte endda med selv at blive leder.

- Ofte sætter forældrene sig ned sammen med børnene og bager snobrødet færdigt eller klistrer den sidste dims på, siger hun. Sludderen med lederne har også en praktisk bonus:

- Man når at få snakket om mange praktiske ting, som man ellers skulle have klaret på et andet tidspunkt. Så I sidste ende sparer man faktisk også tid.

 

Snup idéen:

- Brug forældrenes kompetencer. Hos et stigende antal grupper er forældrehjælp, kørsel og kagebagning blevet en hel selvfølgelighed. Forældre kommer med til møder, hvor de selv kan byde ind på opgaver, de gerne vil hjælpe med. For eksempel var en forælder sygeplejerske og hjalp med at undervise i førstehjælp. 

- Vikarkorps. En gruppe har oprettet en slags 'lej en leder'-tjans, hvor forældre aktivt kan melde sig og blive kontaktet, hvis der er brug for dem. Det kan for eksempel være, hvis der skal bruges en voksen til at stå på en post til et løb. Opgaven er på forhånd beskrevet, så forældrene kan udføre den uden at skulle forberede noget. 

- Kommuniker til forældrene. Spejderarbejdet er ofte indforstået, og spejderledere kan have svært ved at forklare arbejdet. Det gør det svært for forældre at melde sig til at hjælpe. En gruppe fokuserer på at blive bedre til at kommunikere, hvad man egentlig laver til pigespejder, og hvad pigerne får ud af spejder. Man kan for eksempel fortælle, at det er et særligt pigefællesskab, hvor pigerne kan være sig selv, ikke skal forholde sig til spilleregler i skoleklassen, kan afprøve egne grænser og ikke være bekymret om, hvorvidt de får mudder på tøjet. 

 

 

 

 


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.