Optur over Oprykning!

04.04.2017

Region Kattegat indfører oprykningsfest på tværs af regionens nye tropsspejdere


Det kan være svært at, at gå fra at være den ældste flokpige i spejdergruppen til at være den yngste i troppen. I Region Kattegat har man fundet en måde at gøre denne overgang til en optur. I slut januar afholdt Region Kattegat for første gang Oprykningsfest for regionens nye tropspiger og til maj er der ‘Hej igen’-dag for de ny-oprykkede piger.

“Vi inviterede alle de piger i Region Kattegat, som i sommeren 2016 rykkede op i troppen, til en Oprykningsfest med en enkelt overnatning for at fejre, at det nu er spejdere,” siger Kirstine Knudsen Regionsassistent, i Region Kattegat. Og det tog pigerne godt i mod.

“Vi havde spejderkompetence-løb, forberedte aftenens festligheder, byggede et køretøj, kreerede de smukkeste kjoler af plastikposer og klatrede i træer” siger Kirstine. Om aftenen var der festmiddag og masterchef i lagkage efterfulgt af fest med de nyeste dansemoves i de vildeste kjoler.

13 utrættelige tøser
I alt deltog 13 seje piger fra fire af regionens grupper - heraf var en afsted alene! “De kendte kun dem fra deres egen gruppe. Men der gik ikke mere end et par timer, så var de jo bedste venner og begyndte at tale om, at de skulle ses på Spejdernes Lejr - helt uden at vi havde provokeret dem til at tænke på den slags,” siger Kirstine. 

Oprykningsfesten er en del af Region Kattegats arbejde med at skabe relationer for jævnaldrende på tværs af regionen. “Vi tror på, at det er relationerne til hinanden, der betyder noget - for alle. Så det arbejder vi aktivt med at skabe for alle aldersgrupper i Regionen,” forklarer Kirstine.

Fra succes til tradition
Oprykningsfesten var en stor succes og det er allerede besluttet, at Oprykningsfesten bliver et årligt event, så pigerne har noget ekstra at se frem til, og en tryg base for at møde jævnaldrende piger fra regionen for første gang. Til denne første Oprykningsfest var de 70 ny-oprykkede piger fra 10 grupper inviteret. Heraf deltog 13 piger fra fire af regionens grupper.

“Tilbagemeldingerne har været positive. De piger, der ikke var med, har hørt, at det var rigtig sjovt, og er blevet lidt misundelige. Så vi regner med, at der er flere af de ny-oprykkede piger, der kommer med i maj,” siger Kirstine.

Inspiration for andre regioner
Til Topledelsesmøde i forrige weekend var der interesse for at skabe lignende oprykningstraditioner i andre regioner. To regioner har allerede bedt om, at få tilsendt programstoffet.

Er du interesseret i programstoffet for oprykningsfesten eller ‘Hej igen’-turen, er du meget velkommen til at kontakte Region Kattegat.

Se alle billederne fra oprykningsfesten - herunder, hvordan det ser ud når man spiser en flødebolle gennem en nylonstrømpe - her:  Region Kattegats hjemmeside.


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.