Årets leder er Malene fra Houlkær

30.11.2017

De grønne pigespejdere kårer hvert år en spejderleder som Årets Leder. Prisen går til en leder, der er ekstraordinær god til at skabe et rart og sjovt miljø i gruppen og til at udfordre pigespejderne til at turde mere. Malene Gaardsdal Jensen fra Houlkær blev den stolte vinder af prisen 2017.


”Jeg er bare så overvældet. Og jeg er så glad og så mega stolt,” lyder det umiddelbart fra Malene Gaardsdal Jensen, der står med favnen fuld af blomster.

Prisen som Årets leder hos De grønne pigespejdere er netop uddelt og den gik til 22-årige Malene fra Houlkær. Den unge spejderleder kunne ikke holde tårerne tilbage, da hæderen tilfaldt hende på den store scene til De grønne pigespejderes lederkursus i Nyborg i weekenden.

”Jeg vil gerne sige tak til min gruppeleder Anne, der har lært mig at være en god leder. Hun har også gjort mig til den spejder, jeg er i dag,” siger Malene, der ved siden af sit engagement som spejderleder er ved at uddanne sig til bioanalytiker i Aarhus.

Hun er leder for en gruppe, hvor pigespejderne går i 4. klasse og opefter. I motivationen for prisen bliver hun beskrevet som en leder, der skaber et trygt miljø for pigespejderne og udvikler et åbent fællesskab, som flere har lyst til at være en del af.

En rar arbejdshest

Det er blandt andet derfor, hun vandt prisen som Årets Leder. ”Malene Gaardsdal Jensen er en arbejdshest, der er god til at koordinere planlægning og er god til at engagere hele gruppen. Malene er ikke bare en god leder for pigespejderne. Hun tager også ansvar for at skabe et rart miljø blandt lederne,” lyder det i begrundelsen.

”Det er en rigtig skøn følelse. Det er et stort skulderklap at få fra mine lederkolleger, fra forældre og spejderne. Det skal vi fejre alle sammen. Jeg må vist hellere have godter med næste gang til spejder,” siger Malene Gaardsdal Jensen om prisen og hvordan det skal fejres.

De grønne pigespejdere er en spejderorganisation for piger og kvinder, der arbejder for at skabe modige piger og fylde deres rygsække op med udfordrende og gode oplevelser. Årets Leder anerkender en lokal leder, der på en særlig måde bærer pigespejdernes vision ud til den enkelte pige.

Med prisen følger ud over anerkendelse et unika glasfad med Malenes navn indgraveret.


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.