Pigespejderne kan få del i syv millioner kroner fra DUF

13.02.2018

Et flertal i Folketinget har sikret, DUF kan bruge 7,6 millioner kroner om året på frivillige foreninger – blandt andet spejder. Nu er DUF gået i gang med at finde ud af, hvordan pengene skal fordeles.


Sidste år blev et flertal i Folketinget enige om, at hovedorganisationerne for de frivillige foreninger i Danmark årligt får omkring 72 millioner kroner, som skal fordeles mellem foreningerne – herunder spejderne.

Pengene kommer fra overskuddet fra spillehaller, og siden 2014 har en midlertidig aftale betydet, at pengene er gået til frivillige foreninger. Med Folketingets nye beslutning bliver aftalen permanent.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som er hovedorganisation for spejderne, har fået en pulje på 7,6 millioner, som hvert år kan bruges på blandt andet spejderaktiviteter.

Det bobler med idéer, der kan blive til virkelighed

DUF’s styrelse er nu gået i gang med at finde ud af, hvordan pengene bedst bliver fordelt. Første skridt er at oprette en pulje, hvor lokalforeninger kan søge om midler til deres arbejde.

En del af den proces bliver også at mødes med alle de organisationer, der er medlem af DUF – blandt andet De grønne pigespejdere. Her kan hver organisation komme med forslag og idéer til, hvordan man kan fordele pengene bedst.

DUF holdt første møde den 6. februar, hvor De grønne pigespejdere også deltog.

”Det har været meget vigtigt for os at sikre, at så stor en andel af pengene som muligt kommer ud til de lokale foreninger og ikke ender i administration. Når jeg møder nogle af de seje unge fra vores 6.000 lokalforeninger ude i landet, bobler det over med idéer og virkelyst. Det kan vi nu sætte strøm til med de nye puljer, siger DUF’s formand Kasper Sand Kjær til DUF.


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.