Aktiviteter og venner fastholder spejderne

Vilde aktiviteter og et stærkt sammenhold med vennerne i gruppen får spejderne til at blive.

22.02.2018

Udfordrende og sjove aktiviteter giver spejderne succesoplevelser og et stærkt fællesskab.


Unge synes det er fedt med de lidt vildere aktiviteter. Aktiviteter, hvor de bliver udfordret fordi de aktiviteter giver dem en oplevelse af fællesskab og succes, når de sammen klarer de opgaver som de får stillet.

Hvorfor fortsætter som spejder?

”Når der går gode historier om de fede aktiviteter, man kan komme til at opleve til spejder, og ikke kan opleve andre steder, så fortsætter man som spejder" (Spejder, DDS).

Det er vigtigt for unge, at de bliver ved med at lære og udvikle sig både spejderteknisk og personligt til spejder. Flere og større aktiviteter sammen med vennerne i det daglige samt større begivenheder som udlandsrejser, sommerlejre og større spejderløb som fx adventurespejd, fastholder spejderne. Sommerlejre og udlandsture giver ekstraordinære oplevelser samtidig med at der er masser af fritid med vennerne. Spejderløb er en intens oplevelse, hvor spejderne bevæger sig langt og i patruljer skal løse mange forskelligartede opgaver.

Venner, venner og venner

At have gode spejdervenner i gruppen er naturligvis vigtigt for de unge, men i takt med at spejderne bliver ældre fortæller unge, at ungdomskurserne er noget særligt, fordi de her udvider deres spejdernetværk og får en masse nye jævnaldrende spejdervenner. Mange spejdere holder fast i deres venner efter kurserne. Netværket skaber en følelse af at være en del af noget større og giver også de unge flere muligheder for at få spejderoplevelser. Mange tager fx på løb og ture med deres nye spejdervenner, hvilket er med til at fastholde dem til spejder.

Læs flere artikler om gruppeudvikling fra Spejderne

TIPS

 

  • Planlæg større og flere aktiviteter ind i det daglige spejderi
  • Naturens uforudsigelighed er en oplagt ramme for udfordrende aktiviteter
  • Skab traditioner for store oplevelser. Oplevelser/ture som der går historier om i gruppen.
  • Send altid gruppens unge på ungdomskurserne.

 


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.