Uddannelses-teamet drømmer om at give alle ledere en gave

09.07.2018

Sommerserie: Hvad laver De grønne pigespejderes forskellige teams? Hos Uddannelse står den på masser af kurser og en stor drøm om en lederhåndbog.


De grønne pigespejderes Uddannelses-team består af Krista Julie Bøgebo, Anette Nørgaard Jappe og Thora Grothe Thomsen. De fortæller, at teamet især har virkelig travlt med at sørge for kurser til pigespejderne:

Krista er nyvalgt til hovedbestyrelsen og har tidligere siddet i Region Øresund. Hun har været med i Uddannelse siden 2015. Anette har siddet i teamet i 6-7 år og laver også Asocio-arbejde. Og Thora, som for nyligt er kommet med i teamet, er desuden gruppeleder i Strandmark gruppe.

Vi drifter 12 til 14 kurser om året. At drifte et kursus vil sige, at få sat kurset i søen sammen med kursusledere, sikre at indholdet er af god kvalitet og så videre. Vi skal også sørge for, at kurserne matcher behovet fra pigespejderne, altså udbud og efterspørgsel.

Det fedeste, der er sket i løbet af det seneste år, var da vi fik vores WAGGGS akkreditering! Det var sløjfen på tre års arbejde, for det betyder, at WAGGGS godkender, at vores kurser lever op til internationale standarder. 

Nu har vi mere tid til at undersøge et område, vi er meget optagede af: At vi hører mange pigespejdere sige, at de ønsker mere uddannelse, men at vi har få, der gerne vil lave uddannelse. Og endnu færre, der kommer på den uddannelse, som bliver udbudt. Det er et paradoks, vi rigtig gerne vil kigge nærmere på. 

Og det er blandt andet sådan noget, vi snakker om, når vi mødes i teamet. Hver anden gang mødes vi over Skype to timer efter de mindste børns puttetid, og hver anden gang mødes vi fysisk. De sidste perioder har de fleste af teamets medlemmer boet i Østdanmark, så derfor har vi holdt møder på Holmen. Det plejer at være fire timer på en hverdagsaften med aftensmad og lystige diskussioner. 

Vi drømmer meget om at lave en lederhåndbog, som en gave til alle ledere. Og så kunne det være fedt at få et par stykker mere med i teamet – gerne nogle yngre pigespejdere.  


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.