Med i lokal event for fællesskab og synlighed

07.09.2018

Den 25. august 2018 blev flyveshowet StoreFlyvedag afholdt i Værløse. Blandt motor- og svævefly var også den grønne pigespejderuniform at spotte. De grønne pigespejdere fra Jonstrup var nemlig dukket talstærkt op for at sælge is, afholde spejderløb og få en snak med de besøgende på dagen.


Ideen om at deltage ved begivenheden dukkede op sidste år, da der skulle indsamles penge til Spejdernes Lejr. ”Vi kontaktede StoreFlyvedag for at høre dem ad, om det var muligt at sælge kaffe og kage på dagen, og de tilbød, at vi kunne komme og sælge is”, siger Dorthe Rich, gruppeleder i Jonstrup gruppe.

I år var anden gang, at pigespejderne deltog i begivenheden, og særligt denne gang var der fokus på at skabe opmærksomhed omkring De grønne pigespejdere. ”Vi byggede et spisebord ved siden af isboden og satte Pigespejderbannere op, så det skabte blikfang. Derudover sørgede vi for at have nogle stående, der ikke solgte is, som kunne snakke med gæsterne.”

Selvom det krævede meget forberedelse i månederne optil, har det ifølge Dorthe været alle kræfterne værd: ”Alle pigespejdere og forældre var med til at bakke op og hjælpe til på dagen. Du kan mærke, at det er hele gruppen, der er med til det her. Det er en fed oplevelse at se spejderne arbejde sammen på tværs af alder.”

Dagen var en stor succes, og derfor ved Jonstrup Gruppe allerede nu, at de vil være med igen næste år. ”Det styrker fællesskabet i gruppen, og samtidig får vi skabt noget opmærksomhed. Det er ved begivenheder som den her, at vi har mulighed for at gøre os synlige i vores område, hvor der ellers ikke sker så meget”, slutter Dorthe af.


Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.