For kursusdeltagere, forældre og spejderledere

 

Aktuelle kurser

Hvis du søger efter et specifikt kursus, kan du se hele oversigten over aktuelle kurser her. Det er også gennem kalenderen, du kan se hvordan du tilmelder dig eller din spejder. Hvis du har brug for hjælp til din tilmelding, kan du læse i tilmeldingsguiden, kontakte korpskontoret på kursus@(if you can see this please update your browser)korpskontoret.dk eller kursuslederen.

I forbindelse med din tilmelding bør du læse vores handels - og afbudbetingelser.

12 års kursus

Det første kursus man som grøn pigespejder kan deltage i er 12 års kurset, hvor man kan blive tilmeldt som deltager det år, man fylder 12 eller 13 år. På dette kursus bliver deltagerne bevidste om egen læring og de bliver mere fortrolige med De grønne pigespejdere som organisation og det nationale og verdensomspændende netværk, de får gennem deres medlemsskab af en lokal gruppe hos De grønne pigespejdere. Deltagerne får desuden nogle grundlæggende personlige færdigheder, der gør dem i stand til at indgå i samarbejdsrelationer med andre, som de ikke kender på forhånd, og opnår en større læringsparathed gennem udforskning og udfordring af personlige grænser.

Ungleder

Fra det år, hvor medlemmerne af De grønne pigespejdere fylder henholdsvis 13,14 og 15 år, har de mulighed for at deltage i Ungleder 1, 2 og 3, der er den kursusrække, der giver den enkelte deltager redskaber til at lede eget liv, skaber engagerede og ansvarsbevidste ledere og ruster deltagerne til at tage selvstændigt ansvar som leder for yngre piger.
Ungleder 1 har specielt fokus på at opleve og afprøve praktiske spejderfærdigheder. Ungleder 2 introducerer spejderne til ledelse af sig selv og andre. På dette kursus lærer de bl.a. at opbygge, planlægge og afholde aktiviteter for andre.
På Ungleder 3 prøver deltagerne i højere grad kræfter med at lede og tage ansvar for sig selv og andre.
Medlemmer der er mellem 17 og 20 år har mulighed for at deltage på Ungleder X, der udfordrer erfarne ungledere til at håndtere uventede situationer samt mere komplicerede og større ledelsesopgaver.

Læs mere om Unglederuddannelsen her.

 

Instruktør- og træneruddannelsen

Fra 16-års alderen har medlemmer af De grønne pigespejdere desuden mulighed for at uddanne sig til instruktører. På dette kursus får deltagerne kompetencer på et højt niveau i at formidle et givent fagområde til andre. Fra 18-års alderen er det muligt at bygge oven på denne uddannelse med et trænerkursus, som er det kursus, der giver deltagerne den teoretiske ballast til at fungere som kursusledere. Udnævnte trænere anerkendes for deres kompetencer på globalt niveau i WAGGGS.

Sideløbende arrangeres der jævnligt kurser for medlemmer over 16 år i forskellige spejderfaglige emner, der ud over viden inden for det pågældende felt også giver deltagerne yderligere lederkompetencer. 

Fjeldgruppen

Fjeldgruppen blev grundlagt i 1974 af nogle fjeldinteresserede seniorspejdere fra DDS, rovere fra KFUM og rangere fra De grønne pigespejdere, alle med interesse for fjeldture i spejder-regi.

Fjeldgruppen er fortsat meget aktiv og har de sidste 3 år arrangeret 8-14 årlige kurser. Skulle du have lyst til at deltage på nogle af disse kurser, kan du læse mere og tilmelde dig her.

Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.