Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskader

Korpset har tegnet en arbejdsskadeforsikring hos Tryg, som dækker spejdernes voksne familiemedlemmer. Forsikringen har til formål at stille disse, som om de var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når de udfører frivilligt arbejde for gruppen eller korpset.

Dækning

Forsikringen dækker personskader i forbindelse med arbejdsulykker, som sker under udførelse af spejderaktiviteter, når personen ifølge aftale udfører lønnet eller ulønnet arbejde.

Denne forsikring dækker sekundært i forhold til erstatningsansvarsloven. Det betyder, at hvis den frivillige kan rette krav mod en ansvarlig skadevolder, så dækker forsikringen en eventuel difference mellem opgørelsen i henhold til erstatningsansvarsloven og opgørelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

Ansatte og medlemmer

Hvis gruppen har ansatte, der regelmæssigt udfører lønnet eller ulønnet arbejde såsom rengøring, viceværtfunktion eller andet, så skal der tegnes en separat arbejdsskadeforsikring for vedkommende.

Tænk over hvorvidt du som medlem har tegnet en privat ulykkesforsikring, som dækker hvis du kommer ud for en personskade i forbindelse med en ulykke, der sker i forbindelse med spejderaktiviteter.

Lands- og korpslejre

Korpskontoret sørger for at tegne separate policer for arbejdsskadeforsikring af Lands- og korpslejre. Det gør vi fordi, der her gælder andre betingelser (fx antal personer og geografisk placering) end ved de løbende spejderaktiviteter.

Skadeanmeldelse 

Arbejdsskadeforsikringen for spejdernes frivillige voksne har police nr. 653-605.663.

Briller

Brilleskader skal anmeldes på Trygs hjemmeside. Vælg Arbejdsskade på briller. Udfyld formularen så præcist og detaljeret som muligt og klik til sidst på Send. Tryg behandler så din sag og henvender sig til dig, hvis de har behov for yderligere oplysninger.

Personskade

Hvis du ønsker at anmelde en personskade, skal du sende en mail til Korpskontoret på forsikring@(if you can see this please update your browser)dds.dk. Skriv Arbejdsskade i emnefeltet og oplys om gruppens navn, gruppenummer og så mange detaljer som muligt vedr. skaden:

  • Kontaktoplysninger til skadelidte - oplys at vedkommende er frivillig voksen
  • Kontaktoplysninger til evt. skadevolder
  • Hvad der er sket
  • Hvor det er sket med angivelse af adresse
  • Så præcise detaljer om skadens karakter og omfang som muligt
  •  Vedhæft gerne evt. bilag (foto, tegning eller andet), der kan vise omstændighederne ved skaden

Korpskontoret udfylder skadeanmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen via det obligatoriske system EASY og kontakter dig selvfølgelig, hvis vi har brug for supplerende oplysninger.

Spørgsmål?

Har du og din gruppe spørgsmål angående arbejdsskadeforsikringen?

Så kontakt Korpskontoret ved at sende en mail til forsikring@pigespejder.dk. Skriv Arbejdsskadeforsikring i emnefeltet og oplys om gruppens navn, gruppenummer og anden relevant information. 

Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.