Kommunikation

Kommunikationen af jeres projekt er vigtig. Gennem god kommunikation sikrer I, at så mange som muligt får gavn af det hårde arbejde, I lægger i projektet. Det er derfor vigtigt, at I tænker kommunikation ind i jeres projekt fra begyndelsen.

Kommunikationsplan

Som en del af projektplanen skal I lave en kommunikationsplan. Det er vigtigt, at I har udfyldt del 1-5 først, så I ved, hvad der er vigtigt at kommunikere ud.

Inden I udfylder kommunikationsplanen, skal I først finde ud af, hvilke målgrupper I arbejder med. Det er nemlig ikke kun den målgruppe, der er angivet i jeres projektbeskrivelse, der kan have interesse i projektet og dets produkt.

Brug derfor tid på at opstille alle de målgrupper, I kan forestille jer, kan have gavn af produktet eller have en mening om jeres projekt. Det kan også være personer eller målgrupper, der er modstandere af, at jeres projekt bliver til noget. Eksempler på målgrupper er blandt andet ledere, deltagere, forældre, arrangører osv. Skriv målgrupperne op på projektplanens del 7.

Alle målgrupper kan have gavn af at vide noget forskelligt på forskellige tidspunkter. Det skal I tage højde for, når I udfylder del 8 – kommunikationsplanen. Af kommunikationsplanen skal det fremgå, hvornår der skal kommunikeres noget ud, hvad der skal siges og til hvem. Husk at forældre f.eks. kan have gavn af at vide, hvad deres børn får ud af at deltage på f.eks. 12års kursus, mens pigernes interesse bliver vækket af en inspirerende tekst om, hvor sjovt det bliver.

Når I har lavet jeres kommunikationsplan, skal I sende den til De grønne pigespejderes kommunikationskonsulent på info@(if you can see this please update your browser)pigespejder.dk. Husk at angive navnet på projektet, og hvad det drejer sig om. Kommunikationskonsulenten vil hjælpe jer med at sikre, at jeres plan og tanker passer ind i korpsets øvrige kommunikation. Her skal I også aftale, hvornår Korpskontoret kan forvente at modtage materiale, som f.eks. en invitation, der skal sendes ud til medlemmerne, lægges på hjemmesiden osv. Når aftalen er indgået, er det jeres ansvar, at kommunikationsplanen og de løbende deadlines bliver overholdt.

Designmanual

Når I sender noget ud på vegne af De grønne pigespejdere, er det vigtigt, at I altid følger korpsets Designmanual. Så sikrer I, at det er tydeligt, at jeres budskab kommer fra De grønne pigespejdere. I designmanualen kan I læse hvilken skrifttype, I skal bruge og hvilke farver der signalerer pigespejder bedst muligt. I kan også finde skabeloner til brevpapir og powerpoint.

Vigtigt at huske i jeres kommunikation

Det er en god idé, at læse afsnittet Kommunikation i projektguiden grundigt, inden I går i gang med kommunikationsdelen af jeres projekt. Her kan I blandt andet finde en oversigt over, hvilke kommunikationskanaler, I kan bruge til hvad.

Husk også at tænke over copyright-reglerne, inden I offentliggør materiale. Der er copyright på både billeder og tekst, samt diverse andre materiale. Selvom I kan finde det på nettet, betyder det ikke, at det er til fri afbenyttelse. Hvis I er I tvivl om noget, kan I altid spørge Korpskontoret.

Når I skal have sendt materiale ud til f.eks. medlemmer, deltagere på jeres arrangement eller lignende, skal det gå via Korpskontoret. Aftalt udsendelsen med kommunikationskonsulenten.

Bookmark and Share

Ved at anvende vores hjemmeside accepterer du at vi og vores samarbejdspartnere bruger cookies for at få hjemmesiden til at fungere, for at lette brugen af den, til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Du kan sige 'nej tak til cookies' her, eller du kan læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør ikke slå brugen af cookies fra

Denne side har brug for at benytte cookies - du bør slå brugen af cookies til for at benytte den som tiltænkt.

Cookies er i øjeblikket slået fra for dette website. Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.
læse her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem.

Klik her for at aktivere brugen af cookies og lukke denne meddelelse.