
De grønne pigespejdere garanterer udfordrende aktiviteter, fordi udfordrende aktiviteter giver mulighed for udvikling. De grønne pigespejdere opnår succesoplevelser sammen med andre piger. Pigerne får et ubegrænset aktivitetsrum, hvor de får mulighed for at sprænge egne rammer.
Vi har, i vores programstof, først og fremmest fokus på udfordrende aktiviteter, fordi det er sjovt! Og når vi udfordrer os selv, sker der samtidig det, at vi kommer til at lære en masse om os selv og vores grænser.
Vi forholder os til, hvad en pigespejder anno 2010 skal kunne. Vi klæder hende på til at være:
sig selv, fleksibel, tage lederskab, være god til at samarbejde, skabe fællesskaber og praktisere tolerance.