nh_top

Tilmeld dig Betty-lejr - Sæt X - Støt Korpset - Nyt om KlubLiv Danmark

Korpspost 30. april 2015

Kære leder hos De grønne pigespejdere.

Glædelig lille-Store-Bededag! Korpsposten holder Store-bededagsferie og falder derfor på en torsdag i denne omgang. Men det betyder ikke, at du skal snydes for en omgang spændende nyheder og tilbud til dig! Læs bl.a. om 12 års kurset til september, tilmelding til Betty-lejrene, KlubLiv Danmark og meget andet!

God Store Bededags-weekend og god læselyst!



Optjen sponsorater til din gruppe hver gang du handler

KlubLiv Danmark er en smart sponsormodel, hvor alle kan optjene penge til en organisation (din lokale spejdergruppe for eksempel) efter eget valg, hver gang de handler med Dankort hos en forretning, der er KlubLiv Danmark Sponsor.

KlubLiv Danmark er for alvor skudt i gang, og det betyder, at I skal huske at aktivere jeres gruppe på KlubLiv Danmarks hjemmeside for at få den månedlige støtte. Navnene på siden er nu ændret, så det tydeligt fremgår, at I tilmelder jer som en lokal grøn pigespejdergruppe. Husk også at spørge forretningerne i lokalområdet, om de er tilmeldt ordningen.



Send dine piger på deres første kursus

Sæt X i kalenderen den 18.-20. september, hvor der afholdes 12 års kursus for alle, der er fyldt 12 år. Weekenden afholdes på Spejderbakken i Vejle, hvor der vil være udendørs aktiviteter og overnatning i shelters. Tilmeldingen lukker den 21. august, eller når kurset er fyld op. Der er plads til max 30 deltagere.

Se mere om 12 års kurset her.



Vind et døgn som viking - sidste frist i dag!

Del den bedste, sjoveste, vildeste historie fra jeres flammefærds-event i forbindelse med medlemskampagnen i marts og vind en overnatning i Sagnlandet Lejre fra d. 26.-27. september.
Her skal I leve som vikinger i 24 timer i Sagnlandets lejrområde, hvor der vil være fokus på ild. Alle vinderne vil udover overnatningen få et 2016-årskort til Sagnlandet Lejre.

Send jeres bidrag i dag til kampagne@pigespejder.dk og læs mere i kampagnehæftet her.



Tilmeld din gruppe Betty 2015 - ca. 14 dage tilbage!

Tilmeld jer årets største og sjoveste pigespejderlejr, Betty 2015. Hent tegninger og opskrifter på Bettys egen side og bliv klar til sommerens lejr. Tilmeldingen på pigespejder.dk sker samlet i gruppen.

Se mere og tilmeld din gruppe Betty Øst 2015 her.
Se mere og tilmeld din gruppe Betty Vest 2015 her.

OBS: Tilmeldingen lukker 15. maj



Støt Korpset og vær med til at sikre godt spejderarbejde

Støt Korpset ved at give en gave! På den måde er du med til at sikre spejderarbejdet, der leverer unikke og spændende oplevelser til tusindvis af pigespejdere landet over. Økonomiske gaver fra 1 kr. til 14.500 kr. kan trækkes fra i skat og bruges til aktiviteter og nationale tiltag for medlemmer hos De grønne pigespejdere. 

Hvis din gave er på over 200 kr., er du med til at sikre, at De grønne pigespejdere kan få refunderet en stor del af den moms, vi har betalt i løbet af året.

Læs mere om gavegivning her og hent folderen, som du kan dele ud til familie og venner.

 

 






Hvis du ikke længere ønsker at abonnere på vores nyhedsbrev, så klik her.
nh_top