nh_top

Åbent HB-møde - Årsoverflytning - Elektroniske børneattester - Lotteri: Gevinst! - Klatreinstruktør søges

Korpspost 4. december 2015

Kære leder hos De grønne pigespejdere.

Glædelig december og velkommen til Korpsposten fyldt med spændende nyheder, tilbud og påmindelser til dig. Læs bl.a. om de elektroniske børneattester, resultatet fra landslotteriet og det åbne Hovedbestyrelsesmøde i januar. 

God læselyst!



Tag med til det åbne HB-møde som optakt til DM2016

Kender du en god kandidat til Hovedbestyrelsesvalget i maj? Eller er du selv interesseret? Klik ind på pigespejder.dk og find jobbeskrivelsen for HB-medlemmer og øvrige informationer. Når HB har modtaget din opstilling, kontakter valgkomitéen dig og hjælper dig med at afklare, om HB er den rette opgave for dig ved at snakke jobbeskrivelsen igennem med dig. 

Deltag også i det åbne HB-møde den 9.-10. januar og se, hvad det vil sige at sidde i Hovedbestyrelsen. Du tilmelder dig ved at sende en mail til hs@pigespejder.dk. Spørgsmål rettes til Miriam Madsen på mm@pigespejder.dk eller på tlf: 28 86 02 67.



Husk: Årsoverflytning af medlemmer

Så er det atter tid til at tage et kig på medlemssystemet og årsoverflytte de medlemmer, som stadig er aktive i 2016. Indtil 30. december vil du i medlemssystemet blive mødt af et pop-up vindue, hvor du kan årsoverflytte aktive medlemmer. 

Følg vejledningen på hjemmesiden og se, hvordan du gør.



Vidste du, at børneattesten er blevet elektronisk?

Den 1. november trådte der nye regler i kraft vedrørende indsendelse af børneattester, således at en elektronisk indberetning har afløst den tidligere papirmodel. I oktober udsendte sekretariatet et informationsblad til alle grupper indeholdende bl.a. databehandleraftale samt beskrivelse af de nye regler.

Hermed en høflig påmindelse om at indsende den underskrevne datahandleraftale til Korpskontoret på info@pigspejder.dk eller i den vedlagte svarkuvert, af hensyn til returportoen, inden udgangen af året.

Skulle du ved en fejl ikke have modtaget det, vil vi meget gerne høre fra dig på ovenstående mail. Så sørger vi for, at du modtager et nyt informationsblad snarest.



Landslotteriet gav stor gevinst til de lokale grupper

Der var godt gang i salget, da det årlige landslotteri blev afholdt i perioden 1. april-1. juni 2015. I alt blev 60.000 lodder trykt til en salgspris á 20 kr. stykket, og den samlede værdi af gevinstsummen løb op på 148.500 kr. ekskl. afgifter. Overskuddet fra salget endte på 817.430 kr., som går til lokale pigespejderenheder samt landsdækkende aktiviteter. 

Læs mere om lotteriet her og se det fulde regnskab.



Er du træklatreinstruktør eller kunne du tænke dig at blive det?

Så vær med til at afvikle træklatringsaktiviteter på Spejderbakken. Skriv en mail til klatring@spejderbakken.dk, hvis du er interesseret og oplys dit navn, by, email, telefonnummer, og om du er uddannet eller interesseret i uddannelse som træklatringsinstruktør på Spejderbakken.

Husk også, at I kan nyde arrangementer, kurser, weekendophold, sommerlejre, møder og meget andet på det nyrenoverede Spejderbakken, som kan bookes på spejderbakken.dk

 

 

Har du input til Korpsposten?

 

Så send dem fremover til Johanne Flodin på jf@pigespejder.dk og skriv gerne "Korpspost" i emnefeltet.

God weekend!

 

 

 

 






Hvis du ikke længere ønsker at abonnere på vores nyhedsbrev, så klik her.
nh_top