nh_top

Sidste chance - Ledige jobs - Årets Leder 2015 - Ny vice International Commissioner

Korpspost 4. september 2015

Kære leder hos De grønne pigespejdere.

Så er det nu, du skal indstille din medleder til titlen som Årets Leder 2015. Giv én, der fortjener det, et klap på skulderen for alt det, hun er og gør. Læs også om korpsets nye vice International Commissioner og om de mange jobs, der er ledige i korpset lige nu.

God weekend og god læselyst.



Ungleder X - tilmeldingsfrist i dag!

Er det dig? Eller kender du én, der er frisk på at udfordre sig selv både fysisk og psykisk, så er Ungleder X tilbage i efterårsferien den 10.-15. oktober. Weekenden byder på ledelse i praksis, mulighed for at øge selvindsigt og udvikle lederkompetencer i eget spejderarbejde.  

Læs invitationen til Ungleder X her og husk, at der også afholdes Ungleder 1, 2 og 3 i samme weekend. Der er tilmeldingsfrist i dag, så skynd dig at sende en tilmelding afsted. 



Det ta'r kun 5 minutter...

… at indstille din lederkollega til Årets Leder 2015. Kender du korpsets bedste leder? Så er det nemlig tid til at give hende et klap på skulderen. Prisen uddeles i år for tredje gang og er et ønske om at anerkende det gode spejderarbejde, som korpsets mange frivillige ledere udfører i de lokale grupper. 

Læs mere om prisen og indstil din leder her. Indstillingsfristen er den 1. oktober, og prisen overrækkes på Nyborg Strand Kursus i november måned



Få en større forståelse for demokratiet i korpset

Tag tørnen som tovholder for kurset i pigespejderdemokrati, der afholdes den 27.-28. maj i forbindelse med Delegeretmøde 2016.

Se mere om jobbet i pigespejdernes jobportal, hvor du samtidig finder flere spændende stillingsopslag på frivilligjobs.



Ny vice International Commissioner

Marianne Skovgaard Nielsen (indsat billede) overtager opgaven som vice International Commissioner efter Katrine Grothe (th.), der rejser til Indien. Marianne har tidligere siddet i De grønne pigespejderes Hovedbestyrelse og glæder sig til at give sig i kast med de opgaver, der ligger klar til hende.

En stor tak skal lyde til Katrine, der skal arbejde i et internship på Sangam, et af de fire verdenscentre under WAGGGS. 

Læs mere om vagtskiftet på den internationale front her.


Download pressemeddelelse til Spejderhjælpsugen

Spejderhjælpsugen er lige om hjørnet (uge 39). Har du brug for at gøre dit lokalsamfund opmærksom på, at din gruppe deltager i projektet, kan du hente skabelonen til en pressemeddelelse her.

 

 






Hvis du ikke længere ønsker at abonnere på vores nyhedsbrev, så klik her.
nh_top