nh_top

Korpsposten er tilbage - Skal du med i LEGOLAND? - Medlemskampagne 2017 - Ny teamstruktur - Voices against violence

Korpspost 12. august 2016

Kære leder hos og ven af De grønne pigespejdere

Velkommen til første Korpspost efter en god sommer, der i denne omgang er fyldt med gode nyheder, opmuntrende ord, spændende kurser og tilbud til dig. Læs bl.a. om næste års medlemskampagne og den nye teamstruktur, som hovedbestyrelsen har fremsat.

God weekend og god læselyst!



Velkommen tilbage efter en god sommer

Sommerferien er slut, skolerne er startet, og vi sidder tilbage med en god portion oplevelser og minder, vi har skabt i de sidste mange uger. Korpsposten har talt med formand Christina Palmstrøm om, hvordan sommerens lejre udvikler fællesskabet i gruppen.

"Sommerlejren kan noget særligt, fordi den giver os en lang periode sammen, hvor det handler om at få fællesskabet og det kollektive til at fungere. På en sommerlejr sker der altid uforudsete ting, som kræver løsninger her og nu, hvor vi sammen må finde udveje. På den måde bliver vi hele tiden udfordret og udviklet sammen i fællesskabet " siger Christina. 

"Fællesskabet i gruppen danner bånd på tværs af aldersgrupper - også børn og børn imellem. Båndet skaber relationer, og vi bliver knyttet tættere sammen i gruppen. Den store lærer af den mindre og omvendt", siger Christina og tilføjer, at fællesskabet i løbet af sommerlejren styrker gruppen, der stærkere vender tilbage til hverdagens spejderi og de ugentlige spejdermøder.

Se nogle af sommerens lejre og begivenheder på Instagram.



Er du klar til efterårets fedeste begivenhed?

Projektgruppen står klar med et spændende program og et par gode dage, når pigespejdere fra hele landet drager mod LEGOLAND til Pigespejderevent i oktober.

Der er kun 7 uger til det går løs i Legoland den 1.-2. oktober. Rejs verden rundt og besøg spændende lande i søgen efter pigespejdermod. Weekenden byder på sjov og ballade, udfordringer og så skal alle forlystelserne selvfølgelig prøves! 

Weekenden er for alle, der har lyst - om man er pigespejder eller ej. Tilmeldingsfristen er den 1. september via hjemmesiden. OBS! Grupperne skal tilmelde sig sammen.

Læs mere og se programmet i Lederbrevet her eller besøg Pigespejderevents begivenhed på Facebook for mere information.



Jorden rundt med Gnisterne!

Glæd jer! I marts 2017 skal vi igen på en spændende rejse med Gnisterne! Denne gang handler det om jord – så find gummistøvlerne og neglerenserne frem.

Kampagnen vil som tidligere bestå af to indledende møder samt et event, hvor alle landets piger er inviteret med. Hold øje med jeres mailboks for i slutningen af august vil alle enheds- og gruppeledere modtage en mail med praktiske oplysninger om kampagnen. Selve aktivitetsmaterialet er klart til Nyborg Strand 2016

Vi glæder os til en mudret, stenet, sandet og vulkansk rejse jorden rundt med Gnisterne!



Seks "nye" teams er dannet

Hovedbestyrelsen har justeret på teamstrukturen, så den passer bedre til de opgaver, der skal løses som følge af den nye strategi, der blev vedtaget på Delegeretmødet i maj. Ganske lidt er ændret i nogle af teamene og lidt mere i andre.

Hvert team har fortsat tilknyttet et HB-medlem, hvis navne og kontaktoplysninger du kan se herunder, hvis du skulle få lyst til at høre mere om et team og dets arbejdsopgaver.

  • Ressourcer
    tager sig af både menneskelige og økonomiske ressourcer, budget, regnskab, medlemsservice, medlemsformer, ejendomme og meget andet, som vi alle sammen trækker på
    Kontakt Christina Hald Ingerslev, chi@pigespejder.dk
  • Uddannelse
    arbejder med uddannelsesaktiviteter og lederudvikling
    Kontakt Susanne Kolle, sk@pigespejder.dk
  • Gruppe- og regionsudvikling
    har øje på gruppernes trivsel, vækst og udvikling samt på regionerne og regionsledelsernes arbejde med at understøtte grupperne. Derudover arbejder teamet med rekruttering af frivillige på både det lokale og det regionale niveau
    Kontakt Cecilie Bernhard Hansen, cbh@pigespejder.dk
  • Samfundsengagement
    fungerer som et centralt bindeled mellem De grønne pigespejdere og mange af vores eksterne relationer. Teamet er med til at understøtte, at De grønne pigespejdere udviser engagement i samfundet, og at korpsets værdier bæres med i vores engagement. Som en del af dette arbejde indgår De grønne pigespejderes internationale engagement.
    Kontakt Marie Borregaard Vinther, mbv@pigespejder.dk
  • Pigespejderidentitet 
    er omdrejningspunktet for identitetsgivende og identitetsbærende tiltag - de store arrangementer i korpset, korpsaktiviteter for unge og alle typer kommunikation, herunder korpsets medlemsudgivelser og visuelle identitet.
    Kontakt Agnete Francke Harboe, afh@pigespejder.dk
  • Aktiviteter
    har ansvar for medlemskampagner og alt det aktivitetsmateriale, som grupper og regioner bruger: udfordrings-. engagementsmærker og basismateriale. Desuden er korpsets friluftsprofil et af teamets kerneområder. 
    Kontakt Kira List, kl@pigespejder.dk


Tag på kursus i Voices against violence - sidste frist på mandag

Ønsker du at blive klogere på, hvordan du håndterer sårbare situationer og skaber tryghed blandt dine spejdere? Så tag på kursus i Voices against violence.

Kurset klæder dig på til at håndtere sårbare situationer i forbindelse med vold, overgreb, diskrimination og mobning. Kurset giver dig bl.a. viden om, hvordan du reagerer, når du møder et barn, der har været udsat for vold.  

Kurset afholdes på Danhostel i Kerteminde den 2.-4. september. Læs mere om Voices against violence her eller gå direkte til tilmeldingen her
Tilmeldingen lukker på mandag den 15. august.

 

 






Hvis du ikke længere ønsker at abonnere på vores nyhedsbrev, så klik her.
nh_top