nh_top

Gå i luften med Gnisterne - Karins HB-uge - Klar, parat, start! - Få pladser tilbage - Velkommen til Emilie

Korpspost 8. januar 2016

Kære leder hos De grønne pigespejdere.

Velkommen til årets første Korpspost fyldt med nyheder og spændende tilbud til dig. Læs bl.a. om medlemskampagnen i april, om det nye medlemssystem og om Emilie Tranholm Larsen, der er startet som kommunikationskonsulent på Korpskontoret. 

God læselyst!



Piger skal turde mere!

Nu er vi begyndt på et friskt og grønt år hos De grønne pigespejdere. 2016 står i de modige pigers tegn. Det vil du se i aktivitetsmaterialet til årets medlemskampagne "Gå i luften med Gnisterne", der løber af stablen i april. Materialet bugner af sjove aktiviteter for modige piger og deres veninder. Aktivitetshæftet til kampagnen blev uddelt på Nyborg Strand Kurset i november og sendt til de resterende grupper. Hæftet er tilgængeligt på pigespejder.dk og kan snart bestilles hos 55°NORD.

Sideløbende med årets medlemskampagne sætter vi skub i dagsorden om, at piger skal turde mere. Vi skal vise resten af Danmark, at De grønne pigespejdere er for piger, der tør. Hold øje med hjemmesiden, hvor der løbende kommer mere materiale om både medlemskampagnen og dagsorden om piger, der tør. 


Følg med i Karins HB-uge

 

Går du også og funderer over, hvad næstformanden får sin uge til at gå med? Så læs med i denne uges dagbogsskriv fra Karin Bræmer Hoffman, som både indeholder tur til London, planlægning af en workshop på Nyborg Strand Kursus og meget mere.

Læs Karins uge her.

 

 



Det nye medlemssystem klar fra 1. februar

Nu nærmer tiden sig for, at det nye medlemssystem Spejdernes Medlemsservice lanceres. For at vi kan overføre gruppernes data automatisk, så de ligger klar den 1. februar til lanceringen, er vi nødt til at lukke det nuværende medlemssystem ned. Det sker den 26. januar og betyder, at der er en overgang fra den dag og frem til lanceringen af Spejdernes Medlemsservice, hvor du ikke har mulighed for at rette medlemmernes data. Det kommer du til gengæld til at kunne i Spejdernes Medlemsservice efter den 1. februar, og vi glæder os til at vise dig det nye medlemssystem. Vi er allerede nu igang med at planlægge introkurser rundt om i landet.



Hold påske i London - få pladser tilbage!

Der er endnu få pladser tilbage på Påsketuren til London fra den 19.-25. marts. Oplev London på tæt hold, girlguiding i UK og se Pax Lodge - verdenspigespejdercentret i London. Turen koster 5000 kr. inkl. fly, kost og logi og oplevelser i løbet af turen. Det er derfor kun lommepenge, der skal medbringes hjemmefra.

Læs mere om turen her og tilmeld dig. Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet.


Nyt ansigt på Korpskontoret

 

Fra 1. januar har vi fået et nyt ansigt på Korpskontoret. Emilie Tranholm Larsen er startet som kommunikationskonsulent. Emile er journalist og skal stå for den interne og eksterne kommunikation hos pigespejderne. Vi er glade for at have fået Emilie om bord på holdet.

Hvis du vil fortælle om en begivenhed i din gruppe eller har en anden god historie, kan Emilie altid kontaktes på etl@pigespejder.dk eller 2636 3490.

 

 

 






Hvis du ikke længere ønsker at abonnere på vores nyhedsbrev, så klik her.
nh_top