Rangere 16+

I Skt. Jakob lægger vi stor vægt på, at det også skal være sjovt at være spejder som voksen. Uden egne sjove, seje, skrupskøre oplevelser og et godt sammenhold forsvinder gnisten og lysten til at lave engagerede møder og ture for pigerne.
 
Vi mødes flere gange om året, hvor aktiviteterne kan være alt fra overlevelsesture i februar over arbejdsweekender med blandt andet træfældning til hygge, sang og rødvin.

Vi har ikke noget fast program, men afpasser det efter de øvrige spejderaktiviteter.

Vi er ca. 25 voksne med større eller mindre tilknytning til Skt. Jakob, men vi har altid plads til flere.

Flere rangere/voksne deltager i projektgrupper på regions eller korpsplan eller hjælper til ved enkelte møder/arrangementer i gruppen alt efter lyst og mulighed.

Bookmark and Share