Introduktion til Aahus ungegruppe
Aarhus Ungegruppe er din lokale pigespejdergruppe for unge kvinder i alderen 17-35, der elsker naturen. Vi er en mangfoldig gruppe med forskellige personligheder og interesser, og vi nyder alt fra bålmad og shelterture til kreative aktiviteter og vandreture m.m.
Hos os er der plads til alle – uanset om du er til solopgange, bål eller bare det gode selskab. Der er ikke forventninger til, at du tidligere har været spejder eller lignende, hos os er det rigeligt, at du har interessen i naturen og har lyst til at inde andre ligesindede unge kvinder og dele din tid med.
I Aarhus ungegruppe er vi et fællesskab! Og det betyder, at vi arrangerer vores aktiviteter sammen og fordeler ansvaret blandt hinanden, så vi kan komme på flest mulige ture. I gruppen er der ikke nogen der har mere at sige end andre – alle er på lige fod – så alle i gruppen er altså med til at få bragt nogle fede aktiviteter på benene.
Derudover består gruppen af en bestyrelse, hvor størstedelen også indgår i gruppen. Det er bestyrelsens opgave at sikre et solidt fundament for foreningen samt have styr på det økonomiske, så foreningen kan fungere. Læs mere under fanen “bestyrelse”.