Vi elsker at komme ud i naturen og lave sjove aktiviteter sammen! Derfor har vi mindst to arrangementer om måneden – typisk én hverdagsaktivitet og én weekendtur.
Vores hverdagsaktiviteter kan være alt fra bålhygge og kreative projekter til små vandreture og fælles madlavning. Weekendarrangementerne er ofte lidt større og kan fx være shelterture, kanoture eller en hyggelig julefrokost.
Vi lægger altid vores arrangementer op på Facebook, så du kan følge med i, hvad der sker, og tilmelde dig dem, der passer dig bedst.
Vi opdaterer løbende vores lukkede medlemsgruppe med kommende ture, så du altid ved, hvad der er i kalenderen. Vi glæder os til at se dig til næste event!
Facebook: De grønne pigespejdere – Aarhus C