Basisaktivitet: Do-it-yourself fakkel

Kategorier

Bål

Årstid

Hele året

Forberedelsestid

-

Sted

Udendørs

Formål med aktiviteten

Formålet er at pigerne bliver trygge og fortrolige med at holde og gå med en fakkel med ild i. Desuden lærer pigerne også hvordan man omgås hinanden, når man bærer en fakkel med ild i.

Materialer

- Friske grene
- Sav
- Sækkelærred
- Smeltet stearin
- Sakse

Sådan gør du

1 møde (1,5 time)
1. Pigerne skal først finde en gren, som skal være faklen. Grenen skal gerne være frisk og forholdsvis stor.
2. Herefter skal grenen saves til, så det passer med at den er ½ meter lang, men gerne længere.
3. I skal nu til at lave selve hovedet på faklen, som skal bestå af sækkelærred. I skal rive det i strimler, og vikle det om toppen af grenen.
4. Når fakkelhovedet er stort nok, skal I have en strimmelende på cirka 10 cm. hængende i hver ende af faklens hoved.
5. Disse ender skal bindes sammen, sådan at strimlerne ikke går op.
6. Faklen er nu næsten færdig. I mangler blot at gennemvæde sækkelærredet med stearin. Brug evt. en stor gryde med en masse stearinrester og varm det godt op.
7. Lad faklerne tørre.

2 møde (1,5 time)
1. Faklerne har nu haft god tid til at tørre, og I skal nu have gang i faklerne.
2. Snak først med pigerne om hvordan man holder og går med en fakkel. Det er vigtigt at de holder afstand til hinanden, og at pigerne med langt hår har sat det op.
3. Det er ikke sikkert alle pigerne tør gå med deres fakkel. I sådan en situation kan I tænde én fakkel af gangen, og lade den gå på omgang, sådan at der er ikke er gang i for meget på en gang.
4. Hvad der herefter skal ske, er rimelig frit.
• I kan lave optog og gå en tur gennem byen.
• I kan bruge faklerne til at tænde bål.
• I kan tænde en fakkel af gangen. Så den pige der først får ild i sin fakkel, sætter ild til den næste osv.
• I kan invitere forældre til mødet, og vise faklerne frem – evt. med et optog.

Filer

pdf Printvenlig Beskrivelse Bål Do It Yourself Fakkel VIS PDF