Underemne: Dolk
Pigerne bruger kniv til filetering og lærer desuden om fiskens natur.
- Fisk (laks, torsk, ørred)
- Spækbræt
- Skarpe knive (tynd fileteringskniv, bred kokkekniv eller en rigtig fiskefileteringskniv)
- Pincet
Vis nedenstående til pigerne først (se eventuelt instruktion på youtube). Derefter prøver pigerne selv.
1. Afskræl fisken. Barber og skrab med kniven fra halen og op imod hovedet.
2. Skær et skråt snit langs hovedet.
3. Skær hele vejen igennem fisken - igennem benene. Skær langs rygraden så tæt på som muligt.
4. Fileter hele vejen ned til halen.
5. Fjern de store ben fra brystkassen ved at skære tæt ind under dem. Skær så pænt som muligt.
6. Fjern fedtet fra maven og eventuelle rester fra finnerne.
7. Pluk de små ben i midten af fileten med en pincet.
8. Fjern eventuelt skindet og skær efterfølgende ud i portionsstørrelser.