Emne: Løb/leg

Formål med aktiviteten

Gennem sjov aktivitet finder pigerne ud af, hvilken slags påklædning der er mest praktisk i en given situation.

Materialer

- Ting I skal bruge, for at kunne bygge en forhindringsbane

Sådan gør du

1. Byg to ens forhindringsbaner ved siden af hinanden. Pigerne skal både ned og kravle, komme over forskellige forhindringer osv.

2. Pigerne deles ind i to hold – ét til hver bane. Det ene hold får udleveret et sæt joggingtøj samt kondisko, det andet får en langt kjole og højhælede sko.

3. Inden en pige må løbe gennem forhindringsbanen, skal hun iføre sig tøjet. Hvilket sæt tøj er mest praktisk til en forhindringsbane, og hvilket hold vinder?

4. I kan evt. prøve to gange, hvor holdene bytter tøj.