Underemne: Koder
At pigerne stifter bekendtskab med kropssprog. De skal lære forskellige måder at bruge kroppen til at kommunikere på.
Sedler med følelser til gæt og grimasser
Ved denne aktivitet skal pigerne arbejde med kropssprog. De skal først introduceres for de “universelle” signaler/tegn. Bagefter skal de lege gæt og grimasser med følelser.
1. Start med at introducere kropssprog - hvordan bruger man kroppen, når man snakker.
2. Pigerne skal gå sammen to og to, og prøve at forklare noget uden at bruge kroppen til at forklare med:
- Forklar vejen fra spejderhytten og hjem
- Forklar hvordan der ser ud på dit værelse derhjemme
- Forklar hvordan din fineste bluse ser ud
3. Pigerne skal lære om de universelle signaler/tegn. Lederen viser tegnet først, og så skal pigerne gætte, hvad det betyder.
- Stop: hold hånden frem så fingrene peger op i luften.
- Vær stille: hold en finger op foran munden.
- Okay: saml pegefingeren og tommeltot til et o.
- Super/fint: hold tommeltot op i luften og knyt resten af fingrene.