Underemne: Bål

Formål med aktiviteten

Formålet med aktiviteten er, at pigerne får kendskab til, hvilke materialer der brænder på hvilke måder.

Materialer

- Spand med vand
- Tændstikker
- Kvas
- Vådt brænde
- Tørt brænde
- Nylon, bomuld, velour, karklud
- Hår, pels, læder
- Grønne og friske blade, brune og tørre blade
- A4 papir, der er krøllet sammen
- A4 papir, der er foldet hårdt sammen
- Ståluld

Find eventuelt selv på flere ting.

Sådan gør du

1. Pigerne samles rundt om et bål. Her skal de forsøge at gætte, hvordan et materiale brænder. Brænder det hurtigt eller langsomt? Er det let eller svært at få ild i?

2. Tag materialerne et af gangen. Snak først om materialet og læg det derefter på bålet.

3. Snak med pigerne om: Brænder det eller smelter det? Oser det og lugter? Brænder det hurtigt eller langsomt? Hvorfor tørt brænde f.eks. brænder meget bedre end vådt brænde. Hvorfor et hårdt sammenfoldet A4 papir ikke brænder lige så hurtigt som et krøllet, hvor der er masser af luft imellem. osv.

4. Inddrag evt. brandtrekanten.

Filer