Emne: Løb/leg
Kryds og bolle er en klassiker, men hvad gør man, når man ikke lige umiddelbart har papir og blyant ved hånden? Pigerne skal lære, at man med materialer fra naturen kan lave mange forskellige ting
- Evt. snor til banen
1. Pigerne skal først finde noget, der kan afmærke banen i 3x3 felter. Det kan være grene, de lægger på jorden, de kan også bare tegne banen på jorden eller i sandet.
2. Herefter skal pigerne finde tre ting hver, som skal være deres ”kryds” eller ”bolle”, tingene skal helst være så ens som muligt. Det kan for eksempel være tre ens blade, tre sneglehuse, tre blomster eller andet.
3. Nu kan spillet begynde. Pigerne lægger på skift en ting i et felt, og når de har lagt alle deres tre ting, må de flytte en af tingene. Det gælder om først at få tre på stribe, enten vandret, lodret eller diagonalt.