Asserballeskov

Velkommen til Asserballeskov gruppe!

Dejligt, at du har lyst til at være med hos De grønne pigespejdere, få nye veninder og udfordrende oplevelser.

På disse sider har du og dine forældre mulighed for at læse om, hvad det der spejder egentlig går ud på, og hvad du skal være opmærksom på, når du starter hos os. Hvis du har flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en af lederne.

De grønne pigespejdere startede i 1919 og er i dag det eneste spejderkorps udelukkende for piger og kvinder. På landsplan er der ca. 4000 medlemmer fordelt på 120 grupper og i Asserballeskov gruppe er vi ca. 15 piger og ledere i alderen 6-48 år.

Landet er delt op i 10 regioner, og vi er med i Region Vadehav, der dækker alle grupper i den sydlige del af Jylland.

Aldersgrupper

Asserballeskov gruppe har følgende enheder:

Flokken som består af Spirerne – piger fra 0.-1. klasse og Grønsmutterne – piger 2.-3. klasse. Bianca er leder for flokken.

Troppen er for alle, der går i 4. klasse og opefter. I troppen arbejder vi i patruljer.  Helle er leder for troppen.

Hvad koster det?

Det koster 800,- kr. om året i kontingent – opkræves halvårligt.

Udover kontingentet skal du betale for at tage med på weekender, lejre, kurser og andre ture.