Guide til pigespejdersprog

Hvad er en mug? Og skal du sige prosit, når du hører en pigespejder tale om NYS? Pigespejderne slynger ofte om sig med forkortelser og selvopfundne ord. Herunder kan du se ti eksempler. Du kan også bladre i resten af pigespejderordbogen og tale med, som om du har været pigespejder for altid.

  • Englevand: Vand med både salt og sukker i, der skal drikkes hvis kroppen viser tegn på hedeslag eller solstik.
  • Fastelavnsris/juletræ En spejder, hvis uniform er fyldt med mange forskellige og farverige mærker.
  • Gæstestjerne: En leder, der er ude og besøge en anden gruppe til et møde, fordi de har speciel viden eller særlige kompetencer, der er interessante for denne gruppe.
  • Kitkat-telt: Et andet ord for vores store gule trekantede patrulje telte.
  • Kuld: Navnet på de arbejdsgrupper, som spire- og grønsmutteflokken inddeles i.
  • Pionering: Aktivitet hvor der bygges med rafter og reb.
  • Smuttetørklæde: Et almindeligt tørklæde der ikke sidder helt som det skal. Det sidder måske skævt og er krøllet. Det er sødt og ment som kærligt drilleri.
  • Trangia: Kaldes også et stormkøkken. Det er et lille grydesæt med spritbrænder, hvor der kan laves mad til 2-4 personer. Det er ofte anvendt på hike.
  • Venskabsknob: Også kaldet firknobet er det knob, vores tørklæde skal bindes med. Det former en lille firkant og er et fint symbol på venskab.
  • WAGGGS: World Association of Girl Guides and Girl Scouts. Verdenspigespejderorganisationen alle pigespejdere er medlem af, og der er mere end 10 millioner medlemmer over hele verden.

Vil du lære flere ord?

Så tjek resten af pigespejderordbogen ud.

pdf Pigespejderordbog VIS PDF