Min tidligere spejdererfaring, hvor jeg har fået kvalifikationer, jeg kan trække på i hovedbestyrelsen:

– Jeg har været flokleder, siddet i regionsledelsen, været projektleder på Pigespejderevent 2023 samt deltaget i forskellige arbejdsgrupper på tværs af korpset. Jeg er tværkorpsligt engageret i planlægningen af Spejdernes Lejr 2026. Jeg sidder lige nu i hovedbestyrelsen.

– Som medlem af hovedbestyrelsen har jeg skærpet mit strategiske overblik og forståelse for frivilligt arbejde. Jeg har arbejdet mig op igennem de forskellige lag i korpset, og det har givet mig en bred erfaring. Ligeledes har hovedbestyrelsesarbejdet givet mig en enorm berøringsflade med hele korpset. Det giver en enorm energi, fordi det gang på gang bekræfter mig i, hvor meget godt arbejde vi udfører i vores korps.

Jeg har følgende kompetencer og styrker, som jeg kan bidrage med i hovedbestyrelsen:

– Jeg har pigespejderværdierne på rygraden, og de er med mig i alle de strategiske beslutninger, hovedbestyrelsen skal træffe på korpsets vegne. Jeg har i min seneste bestyrelsesperiode blandt andet været på DUFs lederakademi og samværskursus, samt udnyttet alle muligheder for at tage på de vand-kurser, vi har tilbudt i korpset. Derudover uddanner jeg mig til kommunikatør, der gør mig skarp på den interne såvel som den eksterne kommunikation. Sidst men ikke mindst er jeg en kæmpe holdspiller.

Jeg ønsker at sætte følgende aftryk på korpset:

– De grønne pigespejdere skal være et frirum for piger, hvor de kan sætte verden i bevægelse. Jeg håber at kunne være en rollemodel, som vil styrke den demokratiske dannelse af vores piger og være med til at udvikle vores korps, så det stadig er et rummeligt fællesskab.

Mine to vigtigste mærkesager:

– Vi kan ikke komme uden om, at vores korps godt må blive større. Derfor vil jeg gerne i den kommende bestyrelsesperiode arbejde for at forbedre vores fællesskab, så vi kan byde endnu flere piger og kvinder ind i det, samtidig med at vi skal skabe de bedste forudsætninger for vores frivillige. Derudover vil jeg fortsat gerne arbejde for at styrke vores regionsledelser, da de er et vigtigt bindeled mellem vores grupper og nationale lag. De skal have de bedste forudsætninger for at kunne understøtte de lokale grupper.

Spejder-CV og kvalifikationer

Navn: Alberte Peiding

Alder: 24 år

Uddannelse og stilling: Studerende ved Film- og medievidenskab og studentermedhjælper hos Cinemateket under Det Danske Filminstitut

Gruppe: Kalundborg gruppe

Aktuelle poster: Medlem af hovedbestyrelsen

Opstillet af: Regionsledelserne i Lillebælt, Kattegat, Skagerrak, Storebælt, Vadehav, Øresund, Østersø samt 52 medlemmer.