Min tidligere spejdererfaring, hvor jeg har fået kvalifikationer, jeg kan trække på i hovedbestyrelsen:
– Jeg har været pigespejder siden 1979 og har haft en lang række lederroller i gruppen – fra patruljeleder til opstart af ny spirerenhed og senere tropleder. De seneste år har jeg skiftevis været engageret i smutter-, trop- og rangerarbejde og har dermed bred erfaring med spejderarbejdet på tværs af alder lokalt. Gennem årene har jeg desuden deltaget i regions- og korpsarbejde via projekter, events og kurser, herunder Rejs Ud.
Jeg har følgende kompetencer og styrker, som jeg kan bidrage med i hovedbestyrelsen:
– Spejderlivet præger min tilgang til både arbejde og fritid. Som chef på Socialområdet for unge samt aktiv i frivilligt arbejde og
lokalpolitik arbejder jeg dagligt med ledelse, fællesskaber og
udvikling. I hovedbestyrelsen kan jeg bidrage til at omsætte visioner til praksis og styrke sammenhængskraften i korpset gennem dialog og aktiviteter.
Jeg ønsker at sætte følgende aftryk på korpset:
– Udvikle aktiviteter med fokus på fællesskaber og mod, så det er trygt og sjovt at prøve nye ting sammen uanset alder.
Mine to vigtigste mærkesager:
Jeg vil arbejde for, at flere bliver en del af vores fantastiske fællesskab.
At vi er tro mod Baden Powell-læren: Børn leder børn, så pigerne kan vokse og bliver modige.




FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM