Spejdernes Lejr 2022

23. juli 2022 kl. 11:00:00 - 31. juli 2022 kl. 17:00:00 Spejdernes lejr - Hedeland, Tranemosevej 2, 2640 Hedehusene 1250.00


Årets sommerlejr afholdes i år fra d. 23.-31. juli og hedder spejdernes lejr - Det er Danmarks og Nordens største spejderlejr i Hedeland Naturpark ved Roskilde - denne gang med temaet ”Fælles om fremtiden”. Spejdernes Lejr afholdes hvert 5 år og er en lejr arrangeret af 5 danske spejderkorps i fællesskab, herunder De grønne pigespejdere. Man forventer at omkring 40.000 spejdere fra Danmark og udlandet deltager i lejren, så der vil blive rige muligheder for at lære nye mennesker at kende!

På lejren vil man opleve det klassiske lejrliv med små lejrpladser, telte, bål og en masse spejdere! Man er af sted sammen med sin egen gruppe, og derfor vil vi i Dianalund have vores egen lille lejrplads. I løbet af dagene vil det være muligt at komme ud på forskellige sjove, spændende og anderledes aktiviteter rundt om på hele lejren og i nærområdet sammen med sin egen og andre grupper.
Vi er flere ledere af sted, så når man er ude på en aktivitet, vil der altid være en voksen med en rundt.


Det koster 1250 kr. at deltage, den oprindelige pris er 2250 kr. men Dianalund gruppe giver et tilskud på 1000 kr. pr. spejder. Prisen dækker faciliteter på lejren, alle måltider (inkl. mellemmåltider og snacks), aktiviteter, brænde osv.
Da alle måltider og mellemmåltider er en del af prisen, vil lommepenge hovedsageligt skulle bruges på merchandise fra lejren (fx trøjer) eller ekstra slik, hvis man har lyst. Dette styres af forældrene gennem et online system, der kører sammen med et armbånd, som hver spejder for udleveret (der vil altså ikke være behov for at medbringe kontanter) - Dette vil der komme mere information om senere, men som udgangspunkt er alle former for måltider dækket, og det vil derfor ikke skulle tælles med som lommepenge.

Pakkelisten kommer senere, men vi kan allerede nu sige, at medbringer man telefoner og elektronik er det på eget ansvar. Vi kan desuden heller ikke garantere, at der vil være mulighed for at få opladt telefonen hver dag. Andre vigtige informationer følger senere. 


Tilmeldingsfristen er onsdag d. 27/4.

Tilmeldingen er bindende efter d. 1 maj, det vil sige, at man ikke får pengene retur, hvis man vælger at melde fra efter den dato. 


Har man nogle spørgsmål kan man kontakte Lena tlf. nr. 53 29 91 60. 


Pris: 1250.00 kr

TILMELD DIG HER