Bliv klar til kanotur – Silkeborg

23. august 2026 kl. 09:00 - 23. august 2026 kl. 17:00 Silkeborg - præcis lokation følger Pigespejderledere og unge ledere 15+ 100.00

Klar til kanotur?

Drømmer du om at tage pigespejderne med ud på eventur i kano? Så er det her kursus lige noget for dig.

Som en del af PigespejderExplorer: Bæredygtigt friluftsliv på vand får du nu chancen for at blive tryg og klar til at lave fede vandaktiviteter med din spejdergruppe.

På kurset bliver du dus med kanoen. Du skal padle, danse kanodans og kanodøbes. Du lærer at styre båden, redde dig selv og din makker, og du får en smagsprøve på alle de oplevelser, der venter derude, hvor vandet begynder. Og så lærer du også noget om den natur, vi padler i, og hvordan du kan være med til at passe på den.

Du bliver klædt godt på til selv at tage på kanoture med pigespejdere hjemme i gruppen, uanset om turen varer en time eller en weekend

Det hele foregår i trygge rammer og med god tid til at øve og have det sjovt sammen med andre pigespejdere. Hvis du er lidt nervøs ved at skulle til vands, tager vi selvfølgelig også hånd om det.

Det lærer du

I løbet af kurset kommer vi igennem tre moduler:

  • Lær dit fartøj at kende
  • Sikkerhed frem for alt
  • Sådan tager du pigespejdere med på vandet

Det praktiske

  • Du behøver ikke have nogen erfaring med at padle, men du skal kunne svømme. 
  • Vi sørger for det nødvendige udstyr. 

Tag en makker med

Det er en stor fordel, hvis I er flere fra samme gruppe, der tager med. Så kan I støtte hinanden, når I skal lave aktiviteter med vand hjemme – og komme hurtigere i gang.

Målet med kurset er, at flere pigespejdere kommer ud og får fede oplevelser på vandet. Og du kan være med til at gøre det muligt!


Projekt Bæredygtigt friluftsliv på vand er støttet af Friluftsrådets pulje Udlodningsmidler til Friluftsliv.


Pris: 100.00 kr

TILMELD DIG HER