01. september 2026
kl. 12:00
- 01. september 2026
kl. 12:05
Online og fysisk på Nyborg Strand
300.00
Hej ny leder. Ja dig – der er aktiv i en lokal gruppe og som har været med i De grønne pigespejdere i mindre end fem år.
Vi har lavet et kursusforløb til dig, så du kan blive klædt endnu bedre på til at være ny leder i din gruppe.
Kursusforløbet strækker sig over 3 online mødegange fra kl. 19.00 - 21.00 i september, oktober og november. Samt et fysisk finalemodul på årets Nyborg Strand kursus d. 22. november.
På kurset skal du prøve kræfter med og blive klogere på forskellige temaer. Temaerne vil være indenfor kategorierne: korpset, det at være pigespejderleder og pigespejderfærdigheder. Undervejs er der mulighed for, at der kan opstå et ekstra tema, fordi I bare synes, det er megavigtigt at vide mere om.
Du kan læse om de forskellige temaer her
Når du tilmelder dig kurset, så har vi en forventning om, at du gerne vil lære noget nyt, og at du også er indstillet på at gøre det sammen med andre. Der vil forud for mødegangene være nogle små opgaver, som du skal kigge på og snakke med din patrulje, som du får på kurset, om. Det er opgaver, som kan løses på mindre end en time.
Kursusforløbet er tænkt som et sammenhængende forløb, det vil sige, at vi forventer, at du deltager på de mødegange, der er. Der kan opstå uforudsete ting, som gør, at du ikke kan komme, så snakker vi om det. Du får dog kun et kursusbevis, hvis du deltager i alle elementer.
Til gengæld lover vi, at I får et kursus, som har sammenhæng og bygger videre på den viden, som I har fået på de foregående møder. Og vi varierer de online møder, så vi også kommer udenfor samt laver sjove opgaver undervejs. Det skal både være sjovt, lærerigt og med mulighed for nye bekendtskaber på tværs af landet.
Tilmeldingsfristen er åben fra 1. maj til 15. juni, hvor I kommer til at have indflydelse på, hvilke datoer i september, oktober og november, det bliver.
Kurset koster 300 kr., der dækker det fysiske finalemodul på Nyborg Strand med frokost.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til Julie på jda@pigepsejder.dk
Definition nye ledere:
Dette kursus er for dig, der er ny leder ude i en lokal gruppe, og som har været medlem af korpset i mindre end fem år. Du har måske været spejder som barn, eller måske er det første gang, at du er spejder. Så længe du har lyst til at blive klogere på lederskab, De grønne pigespejdere og spejderarbejdet, så er dette kursus lige noget for dig.

FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM