Online forsamlingshus: Hvad skal være PigespejderFokus 2026-2028?

19. marts 2025 kl. 19:00 - 19. marts 2025 kl. 21:00 Teams - online

Nu begynder den involverende proces for at finde temaet til PigespejderFokus 2026-2028.

Det er vigtigt for hovedbestyrelsen at finde et godt tema, som kan udvikle De grønne pigespejdere, og der er ejerskab for bredt i korpset.

Derfor vil vi gerne invitere alle pigespejdere; teams, arbejdsgrupper, regionsledelser, spejderledere og unge til online forsamlingshus d. 19. marts kl. 19.00-21.00.

På forsamlingshuset vil vi gerne have jeres hjælp til at kvalificere en række foreslåede temaer til næste PigespejderFokus, samt vurdere hvilke temaer der kan skabe størst værdi for De grønne pigespejdere.

Link til online forsamlingshus - klik her!


Involverende proces

Forsamlingshuset er en del af en involverende proces frem mod valg af næste PigespejderFokus. Udover online forsamlingshus vil der blive afholdt fokusgruppeinterview med spejderledere og unge fra forskellige dele af landet. Styregruppen for PigespejderFokus kvalificerer og udvælger til sidst 1-3 temaer, som hovedbestyrelsen vælger mellem. Styregruppen består af:

  • To repræsentanter fra regionsledelser
  • To repræsentanter fra hovedbestyrelsen
  • En repræsentant fra Team Aktiviteter
  • Generalsekretæren.

På Nyborg Strand kurset 2025 afsløres PigespejderFokus 2026-2028. 


Send dine ideer til tema

Går du rundt med tanker om et fedt tema, der kan løfte De grønne pigespejdere? Så send det til organisationskonsulent Hilde Breum på hnb@pigespejder.dk  
Når du sender temaet, så forhold dig til, om det lever op til kravene for PigespejderFokus, og motivér, hvad du tænker er styrker og svagheder ved netop dette fokus. Se kravene til PigespejderFokus nedenfor. Der er mulighed for at indsende forslag til temaer indtil 24. februar.


Krav til PigespejderFokus

Det bringer noget nyt til pigespejderarbejdet

  • Udvikler vores medlemmer og spejdergrupper
  • Tiltrækker nye medlemmer
  • Sikrer fortsat relevans for eksisterende medlemmer

Det sigter mod at svare på en samfundsudfordring

  • Relevant for samarbejdspartnere – kan sætte verden i bevægelse
  • Viser, hvad pigespejderne kan og vil

Det er specifikt, men stadig bredt

  • Specifikt og nemt at kommunikere
  • Bredt nok til at kunne implementeres på tværs af indsatser som FokusAktiviteter, uddannelsestilbud og events.

 

Vi glæder os til en spændende aften fyldt med jeres ideer og input.

Tilmeldingen lukker d. 18. marts kl. 08.00 - forlænget til d. 19. marts kl. 08.00 

Kamilla Larsen, Næstformand og Maria Jakobsen organisationskonsulent


TILMELD DIG HER