SNAK – Aktiviteter i en coronatid

12. november 2020 kl. 19:30 - 12. november 2020 kl. 21:00 Online - Zoom

Noget af det der fylder allermest lige nu er corona. I denne SNAK deler vi hver især alle de fede aktiviteter vi kan være sammen om, enten online eller fysisk sammen, men på afstand. Hvilke aktiviteter planlægger I, som vi går en mørkere tid i møde og helst skal være udendørs? Og hvilke elementer indeholder et godt online spejdermøde?

Hvad er SNAK?

Pigespejder er fællesskab - fællesskab i patruljen, i gruppen og med alle vores nye og gamle spejdervenner i hele landet og endda i hele verden. Det er et fællesskab, hvor vi på tværs af generationer, geografi og erfaring dyrker fælles interesser og udvikler os sammen. Vi udvikler vores fællesskab gennem samtaler, nysgerrighed og aktiv deltagelse, og på den måde bliver vi klogere sammen. 

Det kan vi gøre endnu mere af end de gange vi har mulighed for at mødes fysisk og derfor har vi opfundet konceptet SNAK - et online forum for Samtale og Nysgerrighed, deltag Aktivt og bliv Klogere. Her kan du bidrage med din mening og viden, samt blive klogere på andre og deres holdning, f.eks. i forhold til hvordan vi kan forme vores fællesskab fremadrettet.

TILMELD DIG HER