Ungleder 1 har specielt fokus på, at du får oplevet og afprøvet praktiske spejderfærdigheder. Af praktiske færdigheder lærer du blandt andet at slå telt op, pionering samt madlavning på bål og trangia. Du lærer også om førstehjælp, og du bliver bevidst om patruljesammenhold.
Det bedste er nu, at du på Ungleder1 vil møde mange ny pigespejderveninder fra andre steder i landet, som er lige så seje som dig. Dem kan du dele erfaringer med og blive inspireret af. Desuden får du mulighed for at snuse til alle de fede muligheder livet som pigespejder giver. Glæd dig!
Både Ungleder 1 og 2 foregår i år på Spejderbakken i Vejle. Dele af programmet vil også være fælles for begge kurser. Vi mødes og slutter på Vejle Station.
Inden kurset modtager du et deltagerbrev med alt hvad du har brug for at vide.