Sommerfest

10. september 2020 kl. 17:00:00 - 10. september 2020 kl. 19:30:00 Hedensted, Kirkegade 16, 8722 Hedensted

Indbydelse til sommerfest med stjerneparade og generalforsamling hos

Alle pigespejdere, forældre samt søskende inviteres hermed til sommerfest på Kastaniehøj torsdag den 10. september 2020 fra 17.00 til 19.30.

På aftenens program er bl.a.:

·      Uddeling af årsstjerne (man får en stjerne for hvert år, man har været spejder. Stjernerne uddeles ved ceremoni ved det nye spejderårs begyndelse).

·      Generalforsamling (var planlagt til afholdelse i marts, men udskudt til nu pga. corona)

·      Tilbageblik på året, der er gået. Og præsentation af arrangementer mv. i det nye spejderår

·      Fællesspisning (bemærk, at vi først forventer at spise ca. 18.45).

·      Sang og hygge

Ifm. generalforsamlingen vil der være valg til gruppebestyrelsen.
Gruppebestyrelsen består af forældrerepræsentanter og ledere fra gruppen. Det er gruppebestyrelsens overordnede opgave at sikre gruppens trivsel og at spejderarbejdet foregår i tråd med korpsets formål. I praksis er den største opgave for gruppebestyrelsen at bistå ledergruppen med afvikling af aktiviteter og opgaver, herunder også pengeskabende aktiviteter. Har du spørgsmål om gruppebestyrelsens arbejde, er du velkommen til at henvende dig til enten gruppeleder Amanda Haar-Jørgensen (456manda.panda@gmail.com) eller formand for gruppebestyrelsen Elisabet Hüttel (mor til Klara og Rebekka, elisabetoglars@gmail.com). Dagsorden for generalforsamling er vedlagt særskilt.

 

Vi glæder os til en hyggelig aften, og håber at se alle spejdere med familier.

OBS OBS OBS:

·      Det er gratis at deltage i arrangementet. Der vil være salg af sodavand. 

·      MEN tilmelding (også for spejdere, der kommer alene) er dog nødvendig af hensyn til mad. Tilmelding skal ske på pigespejder.dk/hedensted/kalender senest torsdag d. 3. september 2020.

·      Arrangementet afholdes udendørs. Husk derfor tøj efter vejret! Der er stor risiko for bålrøg J

·      Alle skal selv medbringe tallerken, krus, bestik (af hensyn til corona). Desuden bedes alle holde afstand, god hygiejne mv.

Med venlig hilsen gruppebestyrelsen og spejderlederne


TILMELD DIG HER