Herning

Kvinten


Kvinten er bygget i 1974 og er beliggende på en 8000 m2 stor grund 150 m fra offentligt vej.
Kvinten er ejet af De Grønne Pigespejdere i Herning og er beliggende Snerlundvej 20, Snejbjerg, 7400 Herning.

Hytten ligger som en perle omkranset af lyng og skov og ligger helt ugeneret. Åben ild må kun findes på bålpladsen og i grillhytten. Man må færdes overalt, hvis man følger de markvej og stier der er anlagt. Der findes ikke telefon- og internetforbindelse, men frihed til at slappe af.

Hytten er beliggende ved skov og hede, og der er mulighed for at slå telt op på grunden. Hytten er delvis handicapvenlig. Området omkring hytten er meget børnevenligt, da der ingen store veje er i nærheden. Der er anlagt bålplads og grillhytte på grunden.

Hytten er velegnet til mange forskellige formål, f.eks. kursusaktivitet, weekendture, sommerlejre, lejrskoler, private arrangementer, familiestævner, fester m.m.

Hytten ejes af De Grønne Pigespejdere, Herning Division.

 

Læs mere på kvintens hjemmeside: http://hytten-kvinten.dk/

Hytten

Hyttens størrelse er på 302 m2
60 sovepladser
2 lederrum á 4 køjer
4 soverum á 10 køjer + 10 løse madrasser
1 opholdsrum
3 vaskerum
4 brusebade
5 toiletter
Hytten har indlagt elektricitet samt koldt og varmt vand. Opholdsrummet har indbygget pejs.

Der er komfur, køleskab, dybfryser, opvaskemaskine og kaffemaskine til rådighed. Der forefindes ikke AV-midler.

Hytten råder over 60 sæt service.

Der er anlagt bålplads på grunden.

Der er IKKE rafter o.l.