LEJRCHEFER TIL SPIRE-SMUTTELEJR I SOMMEREN 2020

Opgave

Spire-smuttelejr er vores yngste spejderes første større lejr. Her skal de opleve at være en del af pigespejderfællesskabet. De skal møde spejdere fra andre dele af landet og spejdere fra vores nabolande. Lejren skal danne en tryg ramme om sjove og udfordrende aktiviteter, som skal udvikle spejderne. Som lejrchef bliver det din opgave at koordinere alle de dele, der til sammen skaber en lejr. Du skal kunne bevare overblikket og uddelegere opgaverne i projektgruppen, så I sammen får skabt en lejr, hvor både spejdere og ledere føler sig velkomne. Målgruppen for lejren er spilopspejdere og mødre, spirer, smutter og selvfølgelig deres ledere. Derudover opfordrer vi til at invitere spejdere i aldersgruppen 8-10 år fra vores nabolande.

Samtidig bliver det lejrchefens opgave at sikre at lejren arbejder inden for De grønne pigespejderes mission og vision, samt støtter op om udvalgte punkter fra vores gældende strategi 2016-2020.

Kan du se dig selv i rollen som lejrchef? Så tøv ikke med at søge opgaven. Det bliver sjovt, udfordrende og resultatet taler for sig selv: Masser af glade spilopper, spirer og smutter.

Vi modtager gerne ansøgninger fra både enkeltpersoner og makkerpar. Så overvej om du har en makker, der supplerer dig godt og prik hende på skulderen.

Varighed

feb 2019 - sep 2020

Antal personer vi søger

2-4

Hvad forventer vi af dig

Du skal kunne sammensætte en projektgruppe med de rigtige kompetencer til at nå i mål med lejren.
Du skal have overblikket og planlægge, gennemføre og evaluere lejren, herunder:
o Finde et sted at afholde lejren og sikre toiletforhold, brandtilsyn mm
o Koordinere med korpskontoret om kommunikation og tilmelding
o Koordinere aktiviteter, forplejning, frivillige
o Finde tema for lejr og udvikle kommunikation herom
Du skal sikre at økonomistyring af lejren, herunder: Opsætte budget og sikre at budgettet overholdes og lejren går i nul.
Du skal koordinere med Pigespejderidentitet og Aktiviteter om indholdet i lejren
Du skal kunne deltage i lejren

Kompetencer du får

Ledelse: Du får udviklet dine ledelseskompetencer i forhold til at motivere og engagere frivillige
Koordinering: Du får styrket dine kompetencer inden for koordinering og organisering, når du skal få alle aktiviteter til at spille sammen.
Økonomistyring: Du får udviklet dine kompetencer inden for økonomistyring, når du lægger budget og laver opfølgning på budgettet.
Samarbejde: Du bliver bedre til at samarbejde. Både med mennesker, du selv har valgt, men også mennesker, du måske ikke selv ville vælge at samarbejde med i første omgang.

Arbejdsform

Kontaktperson

Pernille Skovgaard Poulsen, tlf 51921987

Ansøgningsfrist

10/03/2019