Rejseleder til pigespejderhøjskole i London

Opgave

I påsken 2027 inviterer De grønne pigespejdere og Dansk KFUK i London til spejderhøjskolen, og vi leder efter dig, som ønsker at deltage i turen og tilmed være involveret i planlægningsprocessen.

Team Samfundsengagement, et af korpsets teams under hovedbestyrelsen, er allerede i godt gang med planlægningen af turen til London. Sammen med Dansk KFUK i London, et youth hostel for unge danskere, ser vi frem til en uge med spændende program for pigespejdere i alderen 18 til 25 år. Vi kunne dog rigtig godt tænke os at udvide kredsen i planlægningsgruppen med én, som også skal deltage i spejderhøjskolen.

Sammen skal vi planlægge et godt ugeprogram for rejsen, så det vil involvere en del kommunikation med eksterne parter. Derudover skal vi også have lavet en del reklame for turen.

Spejderhøjskolen finder sted i London fra 20. marts 2027 til 27. marts 2027. Prisen for deltagelse er ca. 5000 kroner, men inkluderer ikke rejseomkostninger. Til gengæld for dit arbejde med planlægningen betaler vi din flybillet. Det er da en win-win-situation!

Varighed

Spejderhøjskolen finder sted i London fra 20. marts 2027 til 27. marts 2027.

Antal personer vi søger

1

Hvad forventer vi af dig

Vi forventer, at du deltager i planlægningen og afholdelsen af spejderhøjskolen. Planlægningen foregår sammen med to medlemmer af Team Samfundsengagement og en repræsentant fra Dansk KFUK i London, og vi holder typisk et møde om måneden af én times varighed. På selve rejsen er du kontaktperson til de ansvarlige for Dansk KFUK i London, men du deltager i aktiviteterne på lige fod med de øvrige deltagere. Vi regner med, at du kan indtræde i arbejdet senest efter sommerferien 2026, så har du allerede en frivillig tjans i forbindelse med Spejdernes Lejr, så er det altså ingen udfordring. Det er vigtigt, at du har et fint niveau af engelsk - både skriftligt og mundtligt. Mødeaktivitet med Dansk KFUK i London foregår dog udelukkende på dansk.

Kompetencer du får

Du får trænet dine planlægningsskills af ugeprogram, samarbejde og kommunikation med eksterne samarbejdspartnere, engelskompetencer og meget andet.

Arbejdsform

Kontaktperson

Emma Elgaard Larsen, tlf 27245835

Ansøgningsfrist

20260531