Afregning af lodsedler 2024

13. marts 2024 kl. 00:00:00 - 16. juni 2024 kl. 00:00:00 Jonstrup, Jonstrupvej 288E, 1., 3500 Værløse

Salg af pigespejder lodsedler 2024

Også i år vil du have mulighed for at hjælpe med at tjene penge til spejderaktiviteter – ved at sælge lodsedler til årets lotteri i perioden fra den 13. marts til 15. maj 2024.

Vi får alle noget godt ud af årets lotteri, både som korps, gruppe og enkelt pigespejder. Det fælles projekt er med til at samle os som korps, styrke vores indbyrdes relationer og at styrke kendskabet til De grønne pigespejdere.

Lotteriet giver mulighed for at støtte hver enkelt pigespejdergruppe økonomisk til at lave fede aktiviteter. Desuden får du mulighed for at vælge en spejderting, alt efter hvor mange lodsedler du sælger.

Ligeledes er det med til at skabe succesoplevelser og styrke den enkelte pigespejders identitet, når de i mødet med folk øver sig i at sætte ord på, hvem de er, og hvorfor man skal støtte De grønne pigespejdere.

Det praktiske:
Fra onsdag den 13. marts udleveres der lodsedler til spejdermøderne. Forældrene skal kvittere for udlevering af lodsedler til spirer og grønsmutter. Tropspejdere og seniorer underskriver selv. 
Der udleveres max. 20 lodsedler ad gangen, medmindre der laves en aftale med Dorthe eller Majken.

Salgspris pr. lod: 30 kr.

I år afregnes lodsedlerne via medlemsservice, hvor der samtidig kan vælges en spejderting, såfremt du har solgt min. 10 lodsedler. Der skal senest den 15. maj afregnes for salget af lodsedlerne.

Ikke solgte lodder skal afleveres tilbage senest den 15. maj.

Hvis du ved, at du ikke får solgt alle de lodder, du har fået udleveret, så aflever dem hurtigst muligt tilbage. På den måde får andre mulighed for at sælge dem.

TILMELD DIG HER