Gruppeweekend 2024

02. februar 2024 kl. 17:30:00 - 04. februar 2024 kl. 13:00:00 Brommecentret, Bromme Østermark 28, 4190 Munke Bjergby

Hele Jonstrup gruppe tager afsted til Brommecentret i Munke Bjergby, hvor vi skal hygge os sammen i vores patruljer og på tværs af hele gruppen. 
 
Fælles aktiviteter
Kom og vær med til at bage fastelavnsboller i vores egen udendørsovn. Vær kreativ, når du skal dekorere fastelavnstønden og lave dit eget fastelavnsris. Prøv også at lege nogle af de gamle lege - fx at sætte halen på katten. Og vær med til at finde på noget rigtig sjovt at underholde de andre med.

Vi skal selvfølgelig også hygge, synge, spise kager og grine en hel masse 😊

Om søndagen klæder vi os ud og slår vi katten af tønden - så du skal huske dit udklædningstøj.

Aktiviteter for tropspejdere og smutter
Afprøv dine evner inden for kagebagning og pyntning i en vaskeægte bagedyst. Vi laver køkkenquiz og får inspiration til kagerne inden dysten.

 

Praktiske oplysninger

Seniorer, tropspejdere og grønsmutter: Vi mødes i spejdertrøje/uniform ved Kvisten 
fredag 2. februar kl. 17.30.
Medbring madpakker til aftensmad. Vi spiser, når vi er kommet frem. Husk udklædningstøj!

Spirer: Vi mødes i spejdertrøje/uniform ved Kvisten lørdag 3. februar kl. 9.00. 
Husk udklædningstøj!

Alle: Vi kører fra hytten søndag ca. kl. 12 og er tilbage ved Kvisten ca. kl. 13. Vi skriver på Facebook, hvis ankomsttiden ændrer sig.

Hyttens adresse:
Brommecentret
Bromme Østermark 28
4190 Munke Bjergby
(ca. 1 times kørsel fra Kvisten)

Pakkeliste:

  • Sovepose, evt. lagenpose
  • Varmt tøj
  • Hue og vanter
  • Skiftetøj
  • Toiletsager, håndklæde
  • Hjemmesko/indendørssko
  • Lommelygte
  • Drikkedunk
  • Evt. bamse
  • Evt. sangbog
  • Fastelavnsudklædning


TILMELD DIG HER