Terra2021 er en lejr for alle De grønne pigespejderes spirer og grønsmutter. Vi er i hver vores lejr, men følger samme program.
Vi skal være ved en hytte i Tikøb, der hedder Egemosen.
Der bliver mulighed for at sove i shelter, telt og måske indendørs i hytten.
Lejrens maskot hedder Terra; det betyder Jord på latin. Hun har forberedt en masse aktiviteter i naturen og vi skal lege, være kreative, synge og have det sjovt. Der vil også være flaghejsning, lækker mad, lejrbål og aftentur.
Vi kender endnu ikke de gældende corona-regler, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at overholde dem under lejren.
Prisen for lejren er 650 kr. Det dækker overnatning, mad, aktiviteter, fællestransport, lejr-mærke, ny mug (kop) osv.