Opfølgende møder til Medlemskampagnen 2020

I forlængelse af På plasketur på Gnisterne kan du her finde aktiviteter til fire opfølgende møder, som alle fortsætter temaet om vand. Der er et møde for hver af Gnisterne.

Find det samlede materiale her:

pdf Opfølgende møder samlet VIS PDF

Opfølgende møde – Kat

Kat kan ikke få nok af eventyr og leg. Hun elsker at udforske nye steder og opfinde nye måder, at have det sjovt på. Nogle af de sjoveste lege, hun har leget, er med vandballoner, men hun kunne godt tænke sig at prøve en ny leg med vandballoner. Det skal spirerne og grønsmutterne hjælpe hende med på dette møde.

pdf Opfølgende møde - Kat VIS PDF

Opfølgende møde – Mille

Mille elsker at lave og spise mad. Hun synes især, det er sjovt, når hun kan finde og fange sin mad i naturen, og i vandet vrimler det med dyr og planter, man kan spise. På mødet skal spejderne hjælpe Mille med at fange fisk, og de skal selv både rense og tilberede dem efterfølgende.

pdf Opfølgende møde - Mille VIS PDF

Opfølgende møde – Sofie

Sofie synes, det er virkelig sejt, hvor meget man kan bruge naturen til. Hun elsker at være ude og finder altid noget nyt, hun kan eksperimentere med i naturen. Det er for eksempel ret vildt, hvor meget kraft, man kan få ud af vand, og det vil hun gerne undersøge noget nærmere. På mødet skal spirerne og grønsmutterne hjælpe Sofie med at lave en vandmølle, så de kan se hvor meget energi, der findes i vand.

pdf Opfølgende møde - Sofie VIS PDF

Opfølgende møde – Flora

Det bedste Flora ved er naturen. Naturen gemmer på så meget liv både i planter og dyr, og hun synes, at alle dyr er søde. Men hvordan kan det være, at nogle dyr kan leve i vand, når Flora ikke kan trække vejret under overfladen? Og samtidig har alle levende ting brug for vand for at overleve. På mødet skal spejderne sammen med Flora finde dyr, der lever i vand men også se, hvor der gemmer sig vand i naturen, som de måske ikke lige vidste.

pdf Opfølgende møde - Flora VIS PDF
pdf Bilag - Flora VIS PDF

Inviter med i pigespejderfællesskabet

Brug klippekortet til at invitere gæster fra Medlemskampagnen med til de opfølgende møder. Med klippekortet kan nye spejdere prøve pigespejderlivet endnu mere af, inden de melder sig ind.

pdf Klippekort VIS PDF