Husk det hele til lotteriet

Hvert år mellem marts og juni afholder De grønne pigespejdere lotteri. Alle grupper kan bestille og sælge lodsedler for at tjene penge til sommerlejren, en weekendtur eller nyt udstyr. Her får du et overblik over, hvad du skal huske, når gruppen gerne vil sælge lodsedler.

OBS: Vigtigt om lotteriet 2020 ifm. Corona

Den 15. april bliver det muligt for gruppen at sælge deres lodsedler online via hjemmesiden støtos.dk. Gruppen får en kode og et direkte link til salg, som man kan sprede blandt sit netværk og i lokale Facebookgrupper.

Gruppen kan også igen bestille og sælge deres lodsedler på kreativ vis derhjemmefra. Vi understreger, at dør-til-dør salg stadig er forbudt, men der er mange gode kreative eksempler på grupper, der sælger til de nærmeste, skraber over Facebook Live eller over en telefonsamtale.

Læs mere om, hvordan I kommer i gang med online salg af lodsedler eller bestil lodsedler på lotteri.pigespejder.dk

Grundet de ekstraordinære omstændigheder skal alle grupper i år betale et gebyr på 250 kroner for sælge lodsedler. Gebyret dækker halvdelen af de meromkostninger, der er til lotteriet i år pga. coronakrisen. Vi opfordrer alle grupper til at registrere deres udgifter og tabte indtægter ifm. corona, da grupper har mulighed for at søge kompensation fra Kulturministeriets pulje til foreninger.

  • Hold øje med nyhedsbrev og hjemmeside i januar, så du kan se, hvornår det er muligt at bestille lodsedler.
  • Når du laver halvårsplan så tænk over, hvornår gruppen skal sælge lodsedler mellem 15. marts og 15. juni.
  • Overvej om gruppen skal sælge lodsedler to gange i løbet af foråret – og tjene endnu flere penge.
  • Bestil lodsedler på lotteri.pigespejder.dk – vælg om det skal være med eller uden returret. Gruppen tjener flest penge, hvis I vælger lodsedler uden returret.
  • Download skilt til Mobile Pay-betaling fra lotteri.pigespejder.dk som spejderne kan få med rundt, når de skal sælge.
  • Del jeres salgstips på Instagram og Facebook med #pigespejder og #pigerdertør
  • Gik det hurtigt med at få solgt lodsedlerne? Så kan du bestille flere på lotteri.pigespejder.dk.