PR og kommunikation

Det er fedt at dele gode historier fra pigespejderlivet, og hvis man kommer i medierne eller bliver set i byen, kan det i sidste ende give flere pigespejdere i gruppen, flere ledere og mulighed for at samarbejde med lokalområdet på spændende måder. Synlighed er derudover med til at få vores fælles budskab ud i verden, så omverdenen kan se, hvad vi egentlig laver som pigespejdere.

De grønne pigespejderes hovedbudskab

De grønne pigespejderes hovedbudskab er at få piger til at turde mere gennem frirum, friluftsliv og fejlkultur. Vi er en organisation for børn og unge, og det fokuserer vi på gennem kommunikationen. Derfor går vi efter at vise alle vores gruppes aktiviteter for pigespejderne, fordi det er kernen i vores eksistens – og fordi det er derude, pigespejder-livet sker.