Mølleå-vandretur weekend (<12 år)

22. august 2020 kl. 22:08:00 - 23. august 2020 kl. 23:08:00 Lyngby, Stades Krog 9, 2800 Lyngby 225.00

D. 22. august 2020 afholder Det Dansk Spejderkorps Mølleåsejladsen, hvor spejdere fra alle korps kan være med.

Spejdere over 12 år sejler med, og spejdere under 12 år vandrer langs Mølleåen imens. I kan læse om sejladsen her: https://www.molleasejladsen.dk/, men husk at tilmelding foregår via Lyngby Gruppe.

For alle pigespejdere i Lyngby Gruppe er der efter Mølleåsejladsen overnatning i spejderhytten Posthuset i Holte.

Vi mødes ved lokalet kl. 11.30 d. 22. august.

Mølleåsejladsen skydes i gang kl. 12.30, og vi går fra Lyngby til Nymølle ved Ørholm, hvor vandreturen slutter. Vi regner med at være der ca. kl 15, hvorefter vi samles i et par biler og kører til Posthuset.

Du skal medbringe: weekendudstyr som efterlades i en bil ved lokalet. Medbring: Sovepose, lagen (og liggeunderlag, hvis du måske vil sove ude), nattøj, tandbørste, tandpasta og andet toiletgrej samt hvad du har brug for af tøj og fodtøj til søndag, hvor vi skal være meget udendørs. Evt. solcreme, myggespray. (bagagen køres i bil til hytten).

Turtaske med lidt eftermiddagsmad eller frugt, drikkedunk, trøje og regntøj. Husk at spise frokost hjemmefra eller hav en mad med.

Hav et par sko på, som du kan gå godt i – og tøj efter vejret.

Tilmelding: Pris 225 kr som betales ved tilmelding senest d. 13. august

For at få arrangementet til at glide håber vi på følgende forældre-hjælpere:

Forældrehjælpen ”kørsel til Posthuset”:

Vi har brug for ca. 1 bil med plads til 8 stk. bagage. Bilen skal være ved lokalet i Lyngby kl. 11.30, hvor vi mødes og lægger bagagen i bilen. Bilen kan køre til ”Posthuset” i Holte og læsse af, eller til Ørholm, hvor der senere (ca. kl. 15) skal samles spejdere op.

Vi regner med, at vi har ca. 8 piger der skal deltage i vandretur og overnatning i Posthuset. Ida har en bil med plads til 4.

Aftensmad lørdag –  Vi har brug for 1 – 2 forældre, der er i Posthuset og sørger for madvarer. (Det kan være at købe ind eller at tage imod varer fra Nemli). Når spejderne ankommer hjælper denne forælder pigerne i gang med at lave aftensmad. Madhold kan godt være de samme forældre, som dem, der kører.

Vi slutter weekenden d. 23. august: Ved ”Posthuset” på Vildtfogedvej 1 i Holte mellem kl 14 og 15, hvor forældre skal hente spejderne. Der vil være kaffe og te til forældre, der har tid og lyst til at få en snak med lederne, se hvad spejderne har lavet og måske give en hånd med at få pakket ned og ryddet op i hytten.

Spejderhilsen

Frol og Ida. 

Pris: 225.00 kr

TILMELD DIG HER