Få penge til de mange aktiviteter, du glæder dig til

30.04.2020

Få støtte fra Spar Nord Fonden og brug deres platform til at få crowd-fundet til nogle af de aktiviteter, som du glæder dig til at kunne samle gruppen om, når vi igen må.

Går du og tænker på alle de ting, I skal lave sammen i gruppen, når det igen er muligt? Og kunne gruppen godt bruge lidt ekstra penge til drømmeudstyret? Så er der økonomisk hjælp at hente hos Spar Nord Fonden.

“Som den første fond i Danmark har Spar Nord Fonden oprettet en online-platform, som kombinerer donation og indsamling. Vi kalder det en ”digital raslebøsse” – og Spar Nord Fonden starter altid med at give det første bidrag,” skriver fonden på deres hjemmeside.

Med en super enkel ansøgningsproces kan dit projekt blive vurderet til at modtage støtte fra Spar Nord Fonden. Spar Nord Fonden støtter en del af beløbet. På samme tid bliver dit projekt lagt op på fondens hjemmeside og så gælder det ellers om at sprede ordet, så netværk og lokale virksomheder vil donere et beløb til projektet, så du kan få den fulde finansering i hus.

Der er altså mulighed for både finansiering og synlighed til gruppen, hvis I får støtte til et projekt.

Læs mere om ansøgning til Spar Nord Fonden på deres hjemmeside

VIGTIGT: Spar Nord Fonden stiller donation og platform til rådighed. Gruppen  skal selv på barrikaderne for at informere om projektet og dermed skaffe de nødvendige bidrag fra netværk og lokalområdet for at komme i mål med den fulde finansiering.